Ellebæk igen stærk i testsejr

Aalborg Håndbold havde helt styr på Århus Håndbold

Claus Jensen
Arkivfoto: Lars Pauli
Aalborg Håndbold 24. januar 2018 21:36 - Opdateret 24. januar 2018 22:14

HÅNDBOLD: Et nok engang afbudsramt Aalborg Håndbold vandt onsdag også den anden og sidste testkamp forud for Final-4 i starten af februar. Det blev 31-25 over Århus Håndbold.

Uden Janus Smarason, Sebastian Barthold, Jesper Meinby, Andreas Holst og Lovro Jotic tog aalborgenserne teten fra start og førte hele 17-11 til pause foran de 150 tilskuere i Dronninglund Hallerne, der havde prioriteret opgøret over Danmarks EM-kamp.

Tobias Ellebæk spillede som forleden mod Randers HH en god angrebskamp og blev topscorer med seks mål. Simon Hald nettede fem gange, mens både Martin Larsen og Magnus Saugstrup lavede fire. Ungdomsspillerne Magnus Møland og Darri Aronsson kom også på tavlen.

Næste opgave for Aalborg Håndbold bliver alvor, når GOG om ni dage er modstanderen i semifinalen ved Final-4 i Holstebro.

Tema: Aalborg Håndbold

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...