Emilies forsvinden: Familien udlover dusør

Familien til den forsvundne Emilie Meng fra Korsør udlover en dusør på 40.000 kroner, som blandt andet private har doneret

Frivillige eftersøger området omkring Korsør Station, hvor en clairvoiriant har ledt dem på et muligt spor af Emilie. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016).
Korsør 21. juli 2016 17:39

KORSØR: Familien til Emilie Meng fra Korsør, der har været forsvundet siden søndag den 10. juli, udlover nu en dusør på 40.000 kroner til den person, der kan føre dem på sporet at den 17-årige pige.

Det skriver Robin Witzner, fætteren til Emilie Meng, på Facebook-siden ”Eftersøgningen af Emilie Meng”.

- Emilie skal findes, lige meget hvad.. Vi udlover en dusør på 40.000,- til den person som kan give politiet oplysninger, der kan føre til en opklaring af sagen, skriver han.

Her beskriver han desuden de smerter, som ingen forældre fortjener, og om den uvished, som Emilies forældre befinder sig i.

Pengene til dusøren er især doneret af private, der på samme Facebook-side blev opfordret til at donere penge.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...