En arbejdsplads i Hadsund: TømrerTeamet Hadsund

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvis der er tre tømrermestrer i Hadsund, som gør det godt, er det Torben Villadsen, Niels Vistisen og Eigil C. Grøn.

TømrerTeamet Hadsund er utrolig populære - sammen eller hver for sig - når der skal skiftes et vindue, lægges et gulv eller "bankes" et nyt hus op.

De tre supplerer hinanden rigtig godt og har - ad åre - oparbejdet et rigtig godt samarbejde, når en af dem står og mangler en "makker" til en opgave, hvor der skal bruges fire eller seks hænder til.

Og selv om Eigil Grøn har værksted på Hedevej, bruger han også tømrerværkstedet på Østre Alle, når opgaverne kræver lidt større maskiner til bearbejdningen.

Niels Vistisen har ganske enkelt "lejet" sig ind hos Torben, hvor han har lager og bruger værkstedets snedkeri maskiner.

Sammen - eller hver for sig - påtager de tre tømrermestrer sig om- og nybygning, renoveringer, udskiftning af gulve og vinduer, og mange andre opgaver bl.a. udskiftning af en smadret rude.

Eigil C. Grøn, 60 år, startede som selvstændig tilbage i 1997, og har i dag firmaadresse på Hedevej 10, men benytter som nævnt også værkstedet på Østre Alle.

Eigil er født og opvokset i Hobro, hvor han gik i Rosendals skole og tog sin 9 klasse.

Læretiden foregik hos True Tømrer og Snedkerforretning, hvor han blev udlært i 1976. Eigil har arbejdet som svend hos Trip Trap i 10 år og KHS Huse i 5 år inden han blev selvstændig.

Hos Trip Trap arbejdede han som rejsemontør og satte udstillinger op, lagde gulve, tog sig af reklamationer og servicerede kunder i spørgsmål omkring Trip Traps mange produkter.

Som selvstændig har Eigil bla. bygget 12 sommerhuse, lagt et hav af trægulve og foretaget mange forskellige tømreropgaver.

Lige nu arbejder han i Kolding for Henrik Jensen, tidligere Øster Hurup, hvor man er ved ar opføre endnu en Zwei Grosse Bier Bar, den 14. i rækken, der får inventar som en østrigsk skihytte.

Torben Villadsen, 54 år, blev selvstændig i 1994, og er dermed den af tømrerne, der har været selvstændig længst, og ejer værkstedet på Østre Alle 56, hvor han holder til i det gamle Tuborg Depot, som Henning og Anny Gade i sin tid solgte til Torben.

Torben kom i lære i 1979 hos Tømrermester Knud Højberg, Hadsund, og var udlært i 1982.

Herefter arbejdede han hos tømrermester Bent Vistisen og Hadsund Byg A/S, hvor opgaverne førte ham til både København, Tyskland og Norge som montør.

Efter nogle år som selvstændig tømrermester købte Torben glarmesterfirmaet Uffe Andersen af hans kone Ninna og har siden, også arbejdet som glarmester for både virksomheder og private, når en rude var smadret.

Torben var også med til at montere altertavlen i Hadsund Kirke, og er netop blevet færdig med at renovere en biludstilling i Randers sammen med Niels.

De skal nu begge i gang med opgaver for deres mange andre private kunder.

har firmaadresse på Transbjergholt 42, men har som nævnt værksted og lager i det gamle Tuborg Depot på Østre Alle 56.

Indehaver og tømrermester Niels Vistisen, 47 år, der er den yngste af de tre tømrermestrer i TømrerTeamet, startede som selvstændig i 2007.

Niels er født og opvokset med træspåner i håret hos sin far, tømrermester Bent Vistisen, Hadsund, hvor han også blev udlært i 1989, efter endt skolegang på Vindblæs Friskole i Norup frem til 7. klasse og på Hadsund skole, hvor han tog 8 og 9 klasse.

Efter skole og læretid arbejdede Niels en årrække hos Hadsund Maskinsnedkeri, hvor han bl.a. var med til at lave altertavlen til Hadsund Kirke, en stor og spændende opgave, som han efterfølgende fik hjælp til at montere i kirken af Torben Villadsen.

Men det blev også til 2 år ved entreprenør Riisberg inden han kom til XL Byg (daværende Råd & Dåd), hvor han arbejde i 6 år.

Efter perioden hos XL-BYG vendte Niels tilbage til det gamle fag og slog sig ned som selvstændig, og fandt en god samarbejdspartner i Torben, som han har kendt siden tiden hos Vistisen.

Vistisen Tømrer & Snedker beskæftiger sig med en bred vifte af professionelle arbejdsopgaver såsom om- og tilbygning, renovering som f.eks. udskiftninger af døre og vinduer, tagarbejder, opsætning af køkkener og badeværelser samt udskiftning af termoruder og andre glasopgaver.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.