En høne uden sul på kroppen

Er det mon bespotteligt at mene, at denne 80 minutters skilsmissefarce, som har fået navnet "Det glade vanvid", meget hurtigt standser i sin vækst? Eller at betragte dens høg over høg-holdning med en undren, der kun ved et let slør er skilt fra ligegyldigheden? Der er ganske enkelt ikke så meget sul på den høne, at man kan koge en tallerken suppe på den! Skelettet ser således ud: Et ægtepar har været gift i snart en snes år, da hun vil skilles. Advokater skal der til, og så er spillet, som i sidste ende kun gavner de to advokater, i gang, og det er nok det mest giftige og sarkastiske i denne farce, Søren Østergaard er i vid udstrækning Søren Østergaard: hans gebærder, hans mimik, hans fjumrede replikaflevering i pressede situationer, hans gags. Som helhed er hans spillestil nok her lagt et par streger for højt. Det nærmer sig revygøgl. Ditte Gråbøl har mere sikkert fat i sin rolle i denne farce. Replikkerne svirper i deres sarkasme, hendes mimik og gestus er træfsikre. Michael Hasselflug og Birgitte Raaberg har rollerne som de to opildnende advokater, han udmærket spillet som afmålt, men fortrolig og indsmigrende rådgiver, der i bund og grund kun tænker på sig selv. Birgitte Raaberg gør derimod ikke meget væsen ud af sin rolle. Vibeke Wrede har instrueret. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Warren Adler: "Det glade vanvid" Instruktion: Vibeke Wrede Europahallen, torsdag aften, ?Tape Production.