En oplandsby med liv i
Peter H. S. Kristensen skriver om oplandsbyernes overlevelsesmuligheder
Opdateret kl. 13:29
OPLANDSBYER: I valgkampen har der været mange diskussioner om oplandsbyerne, og deres overlevelsesmuligheder. Det bliver nogle gange en mærkværdig snak, især når man bor i Stenum.
Måske er vi atypiske, men vi bor i en by hvor der er en idrætsforening med ca. 750 medlemmer, vi har en friskole med over 200 elever, og der er masser af foreninger, som alle arbejder for byens liv og trivsel. Vi udvider til stadighed faciliteterne til borgerne, senest med planlægning af et nyt samlingssted, som erstatning for forsamlingshuset.
Så der er liv i byen, og vi er nu i den situation at flere viser interesse for at erhverve byggegrunde i byen. De er desværre ikke til rådighed, men jeg har sat en sag om byggegrunde på dagsordenen i økonomiudvalget, så nu håber vi at der kommer gang i udstykning af grunde.
Den aktuelle snak om oplandsbyerne giver ikke megen mening, når man lever i et aktivt og levedygtigt samfund, og sådan er det nok i en del af landsbyerne i kommunen. Så måske skulle vi hellere bruge energien på at støtte op om livet i dem, frem for at bekymre os. Det ved jeg der er flere der gerne vil, så lad os nu følge den vej i stedet for bekymringerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.