En verden af høje huse

Her en skyskraber i Ho Chi Minh City
Her en skyskraber i Ho Chi Minh City

Træd ind i højhusenes verden på Utzon Center og kom helt tæt på - og nærmest op i - de smukkeste og mest imponerende højhusmodeller, der hidtil er vist i Nordeuropa. Mærk suset fra verdens højeste bygninger og bliv bevæget af ingeniørernes fascinerende beregninger og kæmpe konstruktioner.

Publikum vil på den nye udstilling ’Sky’s the Limit’ opleve gigantiske skyskrabere fra hele verden og få viden om hvor vigtigt det arkitektoniske og ingeniørmæssige samarbejde er. Det er en verden, hvor man med garanti kommer til at føle sig lille ved siden af de enorme bygninger og bliver forbløffet over detaljerne.

Alle højhusene er skabt af det amerikanske arkitektfirma SOM, der blev grundlagt i 1936 og som har gennemført mere end 10.000 projekter i 50 lande.

- Jeg er så begejstret for, at vi kan vise den her udstilling som de første i Nordeuropa. Jeg mener virkelig, der er behov for at forstå og fascineres af skyskraberne i Danmark. Det er sjældent vi debatterer ægte højhuse i Danmark. Måske derfor er udstillingen så vigtig, understreger udstillingschef på Utzon Center, Lasse Andersson.

Fonden Realdania har støttet udstillingen på Utzon Center og dermed muliggjort, at denne unikke udstilling kommer til Nordeuropa.

Udstillingen ’Sky’s the Limit’ åbner 13. oktober og ledsages af forelæsninger på Utzon Center.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden