Flyulykker

Endnu et vartegn tæt på at styrte i havet

Rubjerg Knude Fyr ved Lønstrup står nu kun omkring 25 meter fra skrænten og kan uhindret ses fra stranden

Rubjerg Knude Fyr den 25. april 2013.Foto: Bent Bach
Rubjerg Knude Fyr den 25. april 2013.Foto: Bent Bach Bent Bach

LØNSTRUP: Engang stod det 200 meter inde i landet, nu kan Rubjerg Knude Fyr helt uhindret ses fra stranden.

- Man skal ikke være bekymret over, at få det i hovedet, beroliger naturvejleder Jakob Kofoed fra Vendsyssel Historiske Museum.

Fyret står stadig omkring 25 meter fra skrænten og dermed vurderer naturvejlederen, at der går 8-10 år inden fyret og de omkringliggende fyrbygninger styrter i havet. Naturstyrelsen, som ejer fyret, har endnu ikke taget stilling til, om fyret inden da skal tages ned.

7 meter om året

Men det går hurtigt med sandflugten og snart vil 113 års historie være forsvundet for det blotte øje.

I gennemsnit forsvinder der årligt 1-2 meter af klinten, men de seneste fem år der faktisk forsvundet 35 meters klint ved Rubjerg Knude.

Kom i fyret for sidste gang

I fyrets sidste leveår vil der i øvrigt snart blive mulighed for at komme op og nyde udsigten fra toppen af selve fyret i forbindelse med et projekt til omkring tre millioner kroner, som Realdania og Naturstyrelsen står bag.

Årligt besøger omkring 200.000 turister den dramatiske natur ved fyret.

Forsiden