Frederikshavn

Enhedslisten rokerer

Ida Skov vil koncentrere sig om byrådsarbejdet

Partifællerne i Enhedslisten anerkender Ida Skovs indsats i byrådet.Foto: Kim Dahl Hansen
Partifællerne i Enhedslisten anerkender Ida Skovs indsats i byrådet.Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 15:18

FREDERIKSHAVN: Enhedslisten Frederikshavn Læsø har holdt deres årlige generalforsamling, hvor der blev valgt nyt arbejdsudvalg på fem personer:

Helle Susanne Andersen, Kvissel blev nyvalgt og erstatter herved Ida Skov som eneste kvinde.

Ida Skov havde ønsket at trække sig for at kunne koncentrere sig 100 procent om byrådsarbejdet.

Der var genvalg til Aage Olsen, Voersaa til kasserer, og til Peter Jensen og Palle Simonsen, begge Frederikshavn, og Flemming Hardy Olsen, Skagen, blev valgt til kontaktperson.

Der var stor opbakning til det politiske arbejde og Ida Skovs indsats i økonomiudvalg og B&U-udvalget.

Enhedslisten har i det forløbne år haft henvendelser fra bl.a en borgergruppe i Skagen, der ønsker en regnvands-opsamlingsø etableret i nordbyen i Skagen.

5000 kroner til Skifergas-telt

Ligeledes er der ”run” på Skifergasudvindingen ved Ovnstrupvej ved Dybvad. Enhedslisten Frederikshavn har bevilget 5000,00 kroner til indkøb af et telt til at give ly for Skifergasmodstanderne ved Dybvad.

Enhedslisten har haft rettet henvendelse til borgmesteren vedrørende Opfølgning om sikring af ”At der er arbejdsklausuler, ordnede forhold ved udførsel af anlægsopgaver ved kommunale byggeprojekter”.

Der vil i fremtiden blive lagt stor vægt på den organisatoriske opbygning i Enhedslisten, der vil eksempelvis blive arbejdet med en mindre opdatering af afdelingens lokale vedtægter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden