Erfarne murere har startet nyt firma

Jan Tryk og Torben Carlsen har startet nyt facadepudsfirma i Frederikshavn

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:”Jan Tryk Facadepuds A/S”.

Det er navnet på et nyt firma, som så dagens lys 1. januar i år.

Det er to erfarne murere, Jan Tryk og Torben Carlsen, der står bag det nye firma.

Jan Tryk er uddannet murer og har gennem de seneste 10 år udelukkende arbejdet med facadepuds/isolering.

Han kommer fra en stilling som projektleder hos et af de store facadepudsfirmaer i Danmark, som udfører omkring 30.000 kvm. facadepuds om året.

Jan Tryk har blandt andet stået bag flere store nybygningsprojekter på havnen i Aalborg, samt renoveringsprojekter i Hirtshals, Hjørring og Skagen, som alle er udført med facadepuds.

Fortsætter som hidtil

Torben Carlsen er uddannet murer og overtog i 1999 Murerfirma Henrik Carlsen efter sin far.

Firmaet har eksisteret siden 1963 og beskæftiger sig med alle former for murerarbejde.

Murerfirmaet har de seneste 10 år også udført facadepuds, blandt andet på Jeckels Hotel i Gl. Skagen.

Firmaet er med i ”Energiproffer”, et netværk af håndværkere i Frederikshavn Kommune med særligt fokus på energioptimering i boliger.

Murerfirmaet Henrik Carlsen fortsætter uændret med store og små opgaver til såvel private som erhvervskunder.

Energioptimering

Jan Tryk kommer til at stå for den daglige drift af firmaet Jan Tryk Facadepuds A/S, som primært vil være projektorienteret og tilbyde facadeisolering med både puds og murstensskaller.

Sammen med den største leverandør af facadepudsmaterialer i Danmark, firmaet STO, har Jan Tryk været med til at afprøve og udvikle et netop godkendt system, hvor facadeisolering beklædes med murstensskaller i tegl.

Jan Tryk Facadepuds A/S får hjemadresse og administration på Hornværket 7 på havnen i Frederikshavn, hvor også Murerfirma Henrik Carlsen har til huse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.