”Når kuglerne begynder at ramme tæt på dit hoved, kan tanken selvfølgelig godt krybe ind på dig. Hvad er det egentlig, jeg laver her?”

Andreas Rosenvinge rømmer sig. Det er flere år siden, han gav slip på sin 16 år lange militærkarriere. Han tog minderne og pakkede dem omhyggeligt ned i en lille æske, som han gemte allerbagerst i sin hukommelse.

”Det har jeg haft brug for,” fortæller han. ”Det er for voldsomme oplevelser at slæbe rundt på til dagligt. Og jeg er stadig ikke sikker på, hvordan jeg har det med de steder, jeg har været. Eller de ting, jeg har lavet.”

Alligevel var det ikke udsendelserne til krigszoner, som fik Andreas Rosenvinge til at søge i en ny retning. Det var hans sidste tid i Forsvaret, hvor han i en håndfuld år arbejdede med uddannelse og ledelse hjemme i Danmark.

Han understreger, at Forsvaret for mange mennesker er en god arbejdsplads, der føles ekstremt meningsfuld.

”Det var det også for mig i starten. Men jeg havde det svært med det bureaukratiske system og med at stå i nogle situationer, hvor jeg synes, at vi glemte at kigge på den enkelte medarbejder. Jeg forstår det godt, men jeg brød mig ikke om at være et nummer.”

Andreas Rosenvinge kunne føle sig utilstrækkelig – og frustreret over ikke at kunne sikre den trivsel for sine kollegaer, som med årene blev mere og mere vigtig for ham.

Mød ham i videoen her:

Hvad blev dit vendepunkt?