Mange står over for at skulle skifte jobs. Enten fordi de bliver fyret – eller fordi de selv har et ønske om at finde noget andet.

I en undersøgelse foretaget af fagforeningen Lederne har 33,7 procent af de i alt 1430 adspurgte chefer i det private svaret, at de forventer at afskedige medarbejdere i løbet af de næste seks måneder.

Og sidste efterår svarede 54 procent ud af 500 danskere, at de planlagde at skifte job inden for det næste år.

Du skal dog være meget opmærksom på, hvordan du opfører dig, når du starter på et nyt job.

Det fortæller Einar Baldursson, specialist i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet.

Opfører du dig på en bestemt måde, kan det blive svært for dig at blive accepteret i kollegafællesskabet.

Udfordringerne afhænger dog – ifølge Einar Baldursson – af, hvilken type du er.

Type A: Du baldrer derudaf

Den type er blevet mere almindelig. Det er den selvfede type.

”Det er ikke ment negativt. Det er ment som en, der gerne vil fylde noget, som gerne vil regnes for noget, og som gerne vil finde sin plads i verden, uden at skulle gøre sig fortjent til det igennem hårdt arbejde,” siger Einar Baldursson.

Denne type er ikke kun blevet mere almindelig, fordi flere er blevet trænet i at have en mere markeret fremtoning. Det er også, fordi de kompetencer, unge kommer med, er på et væsentligt højere niveau end hos dem, der arbejder i organisationen i forvejen.

”Det ligger delvist i selve uddannelsesudvikling, og det ligger delvist i, at man i en vis grad møder noget af den nye verden i sine studier, mens man på arbejdspladserne har en tendens til at grave sig ned i en tid og blive der så længe, som man kan. De nye repræsenterer nutiden, mens arbejdspladsen repræsenterer en tid for 10 år siden,” forklarer Einar Baldursson.

Denne type har oplevelse af, at de nemt bliver centrum for opmærksomhed, eller tror, at de fortjener at være centrum for opmærksomhed. Derfor vil de hurtigt forsøge at komme i den position, når de kommer et nyt sted hen.

Derudover fortæller de historier om deres dygtighed, som ofte er hentet fra fantasiens verden. Og de står over for en helt anden opgave end den første gruppe, fortæller Einar Baldursson:

”Ansættelsen lykkes, hvis det, man kan, modsvares af et aktuelt behov i organisationen, så man rammer ind i et behov i organisationen. Og projektet lykkes, hvis der er nogen, der godt kan bruge den facade, som en slags pressetalsmand – eller brandambassadør.”

”Rigtig mange mennesker kan ikke lide folk, der baldrer. Men de er fornuftige og ved, at det at baldre kan være en god kompetence, så nogle gange vælger man sig en ”baldrer” og promoverer vedkommende til at baldre, mens han eller hun så løser sine opgaver, så godt som han eller hun kan.”

Det kan dog også gå galt. Og det gør det faktisk ofte. Denne type har nemlig en udfordring i, at deres karaktertræk kommer i vejen for at blive set som en del af fællesskabet.

”Det, der typisk viser sig, er, at hvis man er så heldig, at man kan overbevise mennesker om, at man kan noget. Så kommer der et problem, som handler om, at det, man har sagt, er overdrivelse, så går der ikke længe, før man bliver betragtet som en pralerøv.

Og så er der ingen, der vil have noget med en at gøre,” siger Baldursson.

På den måde bliver det svært at blive en del af fællesskabet.

Derfor må denne type arbejde på at respektere den måde, organisationen er opbygget:

”Man er nødtvunget til at acceptere de hierarkier, som findes i den organisation, som man bliver ansat i. Hierarkierne skaber stabilitet og lokalt fællesskab, og de skaber tryghed. Så hvis man viser respekt over for den rangorden, som stedet, hvor man udfører sin opgave, har, og viser ydmyghed over for andres kompetencer, så kan det ikke gå helt galt.”

Type B: Du frygter at skuffe

Denne type er kendetegnet ved at have en stor ydmyghed. Det er altså personer, som er bange for at skuffe, og som samtidig ofte sælger sig selv for billigt.

Ydmygheden medfører også, at typen her gerne vil løse sine opgaver bedst muligt.

På de danske arbejdspladser kan det dog hurtigt blive en udfordring, fortæller Einar Baldursson:
”Det komplekse er, at det er svært at få at vide præcis, hvad det er, man skal lave. Danskerne er utrolig dårlige til at sætte ord på implicit information.”

”Jeg er i øjeblikket involveret i arbejdet med ukrainske flygtninge, som ofte beskriver den danske arbejdsverden som værende uforstående. Netop fordi ledere giver beskeder, som ikke er til at forstå, fordi de ikke er konkrete.

Her kan man sammenligne de ukrainske flygtninges perspektiv med det samme, som man har, når man kommer ind som nyansat,” siger han.