Brintbil sætter ny rekord: 1000 kilometer på én optankning

Professor fra Aalborg Universitet tror dog mere på el-biler

Jubel i Paris, efter det lykkedes at køre over 1000 kilometer på én optankning i den blå Toyota-brintbil. Foto: Toyota

Jubel i Paris, efter det lykkedes at køre over 1000 kilometer på én optankning i den blå Toyota-brintbil. Foto: Toyota

DANMARK/FRANKRIG:Hvordan skal fremtidens biler drives frem?

Benzin- og diesel-biler forurener og vil på sigt blive udskiftet med mere miljørigtige køretøjer, og el-biler er hastigt på vej frem.

Men der eksperimenteres også med andre typer af miljørigtige køretøjer, heriblandt brintbiler.

Nu har japanske Toyota sat ny verdensrekord med sin brintbil Toyota Mirai, der udefra ligner en almindelig personbil, men bruger brint som brændsel. Under kørslen udleder den kun vand.

Samtidig kan en brintbil optankes på under fem minutter, altså omtrent samme tid som når man tanker en benzin- eller dieselbil, oplyser Toyota.

Det lykkedes i forrige uge for et team af kørere at tilbagelægge en distance på lidt over 1000 kilometer i en Toyota Mirai - med én optankning af brint. Og det er ny verdensrekord, oplyser Toyota i en pressemeddelelse. Testkørslen foregik i Frankrig.

Læs mere under billedet

Så er brintbilen - en Toyota Mirai - nået i mål i Paris. Foto: Toyota

Så er brintbilen - en Toyota Mirai - nået i mål i Paris. Foto: Toyota

Ikke kun fordele

Men selv om brintbiler er et miljøvenligt alternativ til forurenende benzin- og dieselbiler, så er der udfordringer.

- Det er helt fint at få eksperimenteret med brintbiler, men jeg mener ikke, det er den teknologi, der kommer til at vinde, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet/AAU.

I brintbiler omdannes brint til elektricitet i en brændselscelle, og her er energi-effektiviteten måske 40-60 procent. Kun omkring halvdelen af energien omsættes til kørsel.

Samtidig skal der bruges energi til at fremstille brint, og derfor falder energi-regnskabet ikke ud til brintbilens fordel.

Hvis man for eksempel vil bruge grøn el fra vindmøller, så skal der bruges dobbelt så mange vindmøller til at holde brintbiler kørende i forhold til samme antal el-biler, ifølge AAU-professoren.

Han tror, at el-biler vil vinde dysten om at være fremtidens køretøjer.

Allerede nu findes der masser af el-køretøjer verden over - også el-busser. I nogle millionbyer i Kina bruger man kun el-busser, så teknologien er i brug i stort omfang.

Se Toyotas pressemeddelelse her (klik)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.