Byggematador modtager stor check: Han er god ved sine folk
25.000 kroner var der til vinderen af Den Nordjyske Ledelsespris, Peter Boltau fra TL Byg
AALBORG: Adm. direktør i entreprenørvirksomheden TL Byg A/S, 49-årige Peter Boltau, løb med sejren, da Den Nordjyske Ledelsespris 2019 skulle overrækkes.
Han får følgende beskrivelse i indstillingen fra sin arbejdsplads:
"En leder med en afsmittende energi og positivitet. En super sparringspartner og en chef der tør tage diskussionerne og konfrontere den modstand, der måtte opstå."
Den Nordjyske Ledelsespris blev fredag uddelt for 12. gang. Bag prisen står UCN act2learn, Lederne Himmerland, Nordjyske Bank og Erhverv Norddanmark.
Prisen uddeles på baggrund af blandt andet troværdighed, arbejdsmiljø, evnen til at motivere og udvikle medarbejdere samt opnåelse af positive resultater.
I følge dommerkomiteen faldt valget på Peter Boltau, fordi han sætter ekstra fokus på arbejdsmiljøet på byggepladserne via en en ekstern arbejdsmiljøkonsulent, der månedligt besøger byggepladserne og står til rådighed for sparring og har i samarbejde med Aalborg Kommune ansat flere personer på kanten af arbejdsmarkedet.
TL Byg beskæftiger 240 personer. De leverede i år et resultat på 13,3 millioner kroner. Det er cirka fire gange så godt som året før.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.