Skjult skat koster en månedsløn: Nu styrtdykker den

Danskernes pensionsformuer fik store tæsk. Alligevel er der milliarder på vej til statskassen

PAL-skatten er ofte blevet kaldt danskernes skjulte skat, fordi de færreste har hørt om den. Men den har enorm betydning for finansieringen af vores velfærdssamfund. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:Hvis dit humør bliver dårligt af at tjekke afkastet på din pensionsopsparing i 2022, er det ikke så underligt.

Krig i Ukraine, tårnhøj inflation og frygten for en global økonomisk recession sendte både aktiekurser og obligationskurser i dørken og gjorde, at rigtig mange nordjyder måtte se pensionsformuen skrumpe.

Det rammer nu også statens finanser.

Den såkaldte PAL-skat, der er en skat på danskernes pensionsafkast, står til at falde fra cirka 63 milliarder kroner til cirka 9 milliarder kroner. Det viser nye tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

Årsagen er, at der ikke har været meget afkast at beskatte på pensionsordningerne. Derfor indbringer skatten væsentligt mindre end normalt.

Ikke desto mindre er der altså penge på vej til statskassen.

- Ifølge statens egne beregninger forventede man, at pensionsbeskatningen ville bidrage med 6,5 milliarder kroner. Men det faktiske tal ender med at blive en tredjedel højere. Det er et massivt samfundsbidrag fra branchen og pensionskunderne til staten, selv om 2022 var noget af et rædselsår på finansmarkederne, siger adm. direktør Kent Damsgaard fra F&P.

Et guldæg for staten

PAL-skatten er ofte blevet kaldt danskernes skjulte skat, fordi de færreste har hørt om den. Men den har enorm betydning for finansieringen af vores velfærdssamfund.

I visse år har PAL-skatten været mere indbringende for staten end registreringsafgiften og ejendomsskatterne.

Indtægter fra PAL-skatten (i milliarder kroner)

2005: 37,2
2006: 12,6
2007: 4,6
2008: 9,5
2009: 8,8
2010: 36,5
2011: 38,0
2012: 43,6
2013: 20,0
2014: 53,1
2015: 22,8
2016: 34,0
2017: 32,2
2018: 13,3
2019: 63,4
2020: 48,2
2021: 63,1
2022: 9,0 (anslået)

Der er dog stor forskel på, hvor meget hver enkelt dansker betaler.

Det skyldes, at skatten er afhængig af afkastet på din pensionsopsparing, som igen påvirkes af opsparingens størrelse.

En 50-årig folkeskolelærer betalte i 2021 26.800 kroner i PAL-skat, mens en 60-årig djøf’er i staten måtte slippe 44.200 kroner.

Dermed nærmer pensionsskatten sig for mange danskere det, der svarer til en månedsløn.

Tæsk til nogle - afkast til andre

De seneste 10 år har PAL-skatten alene givet 359 milliarder kroner til staten.

- Det er en øjenåbner for mange, at beskatningen af afkastet fra vores pensionsopsparing har så stor betydning for statsfinanserne. Derfor ønsker vi også langt mere synlighed om skatten, hvorfor den eksempelvis bør fremgå af selvangivelsen, siger Kent Damsgaard.

Kent Damsgaard, direktør i Forsikring & Pension. <i>Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix</i>

Kent Damsgaard, direktør i Forsikring & Pension. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Når danskerne sidste år betalte cirka ni milliarder kroner i PAL-skat, selvom de fleste tabte penge på deres pensionsopsparing, er forklaringen, at nogle pensionskunder med et traditionelt gennemsnitsrenteprodukt faktisk havde positive afkast på deres individuelle ordninger.

Kunder med et markedsrenteprodukt, som i højere grad følger udviklingen på finansmarkederne, fik derimod tæsk.

Du skal ikke gøre noget

PAL-skatten er på 15,3 procent af pensionsafkastet. Det vil sige, at hvis man i løbet af et år har haft et afkast på 100.000 kroner i form af udbytte og/eller kursstigninger, betaler man 15.300 kroner.

Hvis afkastet har været negativt et år, nedsættes positiv PAL-skat i efterfølgende år.

Rent praktisk er det pensionsselskaberne og bankerne, der indeholder PAL-skatten for de enkelte pensionsopsparere og sender den videre til skattemyndighederne.

Opkrævningen sker automatisk hvert år i januar – uden varsel og opgørelse.