Ejerne af sommerhuset hedder Inge og Palle Ørtoft.

De er parret bag Nybolig Palle Ørtoft, der er Aalborg Kommunes mest sælgende ejendomsmægler.

I programmet bliver der lagt vægt på sommerhusets unikke detaljer.

Palle Ørtoft stiller sig eksempelvis på sin plæne.

Og bag ham – lige bag et kastanjehegn, der lukker haven af – er en sandstrand.

- Det er en, du har lavet, ikke? spørger værten på boligprogrammet Særlige Sommerhuse med henvisning til sandstranden.

Og det er det. 

Men nu har Kystdirektoratet dømt sandstranden ulovlig.

Sandstranden blev dannet, fordi Palle Ørtoft mente, at det lignede et bombekrater, efter han havde fjernet "200 store træer" fra grunden, så man fra sommerhuset fik frit udsyn til Kattegat.

- Så valgte vi bare at smide noget sand ovenpå. Så ligner det lidt vores egen strand, siger han i programmet.

Video: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

På baggrund af en række aktindsigter, som Nordjyske har fået fra Aalborg Kommune og Miljøministeriet, kan vi nu fortælle historien.

Men for at forstå hvorfor Kystdirektoratet overhovedet blander sig i Ørtoft-parrets private grund, skal man hæve blikket en smule.

Sagen handler om de danske kyster, og hvordan vi passer på dem.

Det kan måske virke som en mindre ting, at man vælger at lave en sandstrand på sin egen private grund. 

Men Kystdirektoratet arbejder med begrebet præcedens, forklarer Anders Juel, der er naturrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Hvis først én person får lov, skal alle andre også have lov. Og så vil den akkumulerede effekt af de her små tiltag være en større forringelse af de naturværdier, vi har ved kysterne, siger han.

Formålet med strandbeskyttelseslinjen er blandt andet at bevare de åbne kyster. Det betyder, at man ikke må bygge eller indrette sig ligeså frit som andre steder i landet.

Nabokonflikten

Det var en nabokonflikt, der fik sagen til at rulle.

Nordjyske har været i kontakt med naboen, der ikke ønsker at medvirke i denne artikel.

Da Ørtoft-parret i 2016 købte sommerhuset i Hals for 2,2 millioner kroner, rev de det ned for at bygge nyt.

Mystiske ejendomshandler

Denne artikel er en del af serien "Mystiske ejendomshandler", hvor Nordjyske ser nærmere på, hvordan konkrete handler er blevet til, og om detaljerne tåler dagens lys.

Kender du til en sag, vi bør undersøge?

Tip en af journalisterne bag artiklen på vqo@dnmh.dk. Tippet kan også sendes anonymt og krypteret via protonmail.com/dk til nordjyskesecure@protonmail.com.

Det blev en sag for Aalborg Kommune, da parret blandt andet søgte om tilladelse til at bygge sommerhuset i et niveau højere end det oprindelige, fordi det var "meget lavt beliggende med hævet terræn omkring sommerhuset."

Sådan noget kræver en dispensation, og det røg derfor i partshøring hos naboerne.

Det bekymrede umiddelbart en nabo, som alligevel endte med at melde tilbage – efter en samtale med Palle Ørtoft – at han "ingen indsigelse eller yderligere bemærkninger" havde.

Men så skete der noget, som fik konflikten til at blusse op.

To timer efter naboen gav grønt lys, skrev Palle Ørtoft til kommunen, at han nu også ønskede at bygge en kælder under huset.

Det – mente naboen – fik resultatet, at terrænet omkring huset blev fladet ud. Og dét var netop forholdet, der blev brugt som begrundelse for dispensationen til at bygge sommerhuset højere.

"Det fungerer vel ikke sådan, at man kan få dispensation til noget på baggrund af nogle givne forhold, hvorefter man får tilladelse til at fjerne disse forhold, men samtidig beholde dispensationen. Det virker ikke korrekt," lød det i en officiel klage.

Naboen fik aldrig medhold. En kælder kræver ikke byggetilladelse, skrev kommunen.

Men det stoppede ikke naboen fra at fremhæve adskillige andre forhold overfor myndighederne, der til sidst fik Kystdirektoratet til at gå ind i sagen.

Konsekvenser

Og Kystdirektoratet har altså vurderet, at Inge og Palle Ørtoft har lavet en hel del tilpasninger udenfor sommerhuset, som er i strid med loven.

Derfor blev de i slutningen af 2024 pålagt at lovliggøre en lang række forhold ved deres sommerhus.

Blandt andet deres træterrasse. Den skulle reduceres fra 80 til 40 kvadratmeter.

Samtidig lavede de en permanent terrænændring, da de etablerede en p-plads på et areal, der tidligere var beplantet. Det skulle bringes i orden.

Også en jordvold skulle graves op igen.

Men det er ikke det mest iøjnefaldende i afgørelsen.

Det viser sig, at Palle Ørtoft slet ikke måtte "smide noget sand ovenpå" området, han mente lignede et bombekrater. 

I afgørelsen hedder det, at "tilført sand" skal fjernes. 

Og Inge og Palle Ørtoft har accepteret, at sandet skal fjernes, for deres advokat bekræfter i en mail, at tilført sand vil blive fjernet senest 1. maj 2025.

Nordjyskes dronebilleder viser dog, at sandstranden stadig eksisterer pr. 14. maj 2025.

Steen Jensen, der er kontorchef for Kystzoneforvaltningen, fastslår overfor Nordjyske, at alt tilført sand skal fjernes.

Men Kystdirektoratet har ikke vurderet, om det reelt er sket, da Ørtoft-parret har klaget over nogle af punkterne i afgørelsen.

Klagesagen skal behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, og først når deres afgørelse er klar, bliver sagen færdigbehandlet.

- Derfor har vi ikke taget stilling til, om forholdene er blevet lovliggjort endnu, siger Steen Jensen.

Vil rette op

Inge Ørtoft skriver i et skriftligt svar til Nordjyske, at parret nu er i dialog med Kystdirektoratet og har tænkt sig at rette sig efter deres afgørelse.

- Vi er utroligt kede af, at vi har fået lavet noget, der ikke har været godkendt af Kystdirektoratet, skriver hun.

- Vi har ikke gjort dette for at få mere udsigt eller for at genere nogen. Vi har fået utrolig meget ros for det, der er lavet på vores grund, og mange mennesker har nydt udsigten fra de trædebjælker, vi havde etableret og nu fjernet. Jordstykket med sandet er vores, men bliver benyttet af offentligheden, hvilket er helt fint, tilføjer hun.

Bør I som erfarne ejendomsmæglere have styr på gældende lovgivning?

- Vi har styr på lovgivningen i forbindelse med en handel, men nej, vi bør ikke kende til samtlige lovgivninger i forhold til kystbeskyttelse, landbrugsloven, beskatninger – her henviser vi naturligvis til eksperter, skriver hun.