''Når man vælger at gå fra det offentlige til det private sundhedsvæsen, bliver man udpeget som den onde og grådige, der ikke vil patienterne det bedste. Det er det forbudte skifte. Sådan nogle bliver ikke kun foretaget mellem Barcelona og Real Madrid.''

’’Der kan komme meget grimme ting op i folk, når andre gør noget, som de måske egentlig gerne selv vil, men ikke tør sige, at de gerne vil. For den slags gør man bare ikke som en god offentligt ansat.’’

Morten Zebitz Steiness viser rundt i den store nyrenoverede bygning ved City Syd i Aalborg, der adresserer som Budolfi Privathospital. I maj fik han mulighed for at starte et nyt rygcenter op på hospitalet sammen med sin ven, fysioterapeut Martin Melbye.

Egentlig havde han et godt job som specialeansvarlig overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Her udførte han – som den eneste i landet - skånsomme kikkertoperationer for diskusprolapser, der tidligere kun var muligt at få foretaget i udlandet for egen regning.

Ventelisten var lang, og der var mange glade kunder, som efter år med livsødelæggende rygproblemer kunne smide krykkerne på vej hjem og få et langt bedre liv. Det var et livsbekræftende arbejde, og Morten Zebitz Steiness elskede den forskel, han kunne gøre for rigtig mange mennesker.

Derfor havde han svoret, at han aldrig ville arbejde i det private. Selvom der var tilbud nok.

’’Jeg har gennem årene fået mange tilbud fra det private, men jeg har aldrig haft behov for det. Jeg opererede lidt privat for ti år siden, men stoppede, fordi jeg ikke kunne stå inde for behandlingen. Vi manglede udstyr og det var for dårligt kvalitet i forhold til, hvad vi lavede i det offentlige. Derfor har jeg holdt mig ude af det private.’’

Egentlig havde Morten Zebitz Steiness et godt job som specialeansvarlig overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Foto: Martel Andersen

De seneste år var der alligevel noget i ham, der havde lyst til noget andet. Han var blevet træt af den måde, det offentlige system fungerede.

’’Man siger så mange pæne ting i det offentlige. Man siger, at patienten er i fokus. Man siger, at man har respekt for patientens tid. Man lever bare ikke op til det. Systemet er rigidt, og det går udover patienterne, der får meget længere behandlingsforløb end de behøver.’’

Han kommer med et eksempel. Han har haft flere patienter fra Thy, der har været hos ham for at blive undersøgt, og så skulle tilbage til Thy for at blive indkaldt til en forundersøgelse hos en sygeplejerske fire dage senere.

’’Vi kunne hurtigt spare dem for fire timers kørsel, hvis vi var bedre til at samarbejde på tværs af professioner. Men det hele er så opdelt. I lang tid havde jeg også efterspurgt at få en fysioterapeut tæt på mig, som jeg kunne sende patienten hen til, hvis et kirurgisk indgreb ikke var det optimale. I stedet for, at patienten skulle starte helt forfra i systemet, kunne man have fået dem i gang med det samme. Det er det, jeg kan nu.’’

Det knapt så svære valg

Morten Zebitz Steiness husker tydeligt dagen.

Midt i december sidste år var han på vej ud for at spise en julefrokost med en kammerat, inden juleferien med familien ventede rundt om hjørnet.