Med en gennemsnitsalder på 21 år.

Det svarer til fire skoleklasser fyldt med teenagere og studerende, og det gør Jonas Safai til mere end ”bare” succesfuld restauratør.

Han er uofficiel ungdomspædagog.

Erhverv

Han driver en af kædens mest stabile forretninger - men siger klart nej til at udvide

For når din medarbejderstab primært består af teenagere og studerende, er ledelse mere end drift. Det er dannelse. Det er at sætte unge mennesker på sporet af noget større: Deres fremtidige arbejdsliv.

Vi taler meget om folkeskolen som samfundets vigtigste dannelsesinstitution. Vi diskuterer gymnasierne, universiteterne og erhvervsuddannelserne.

Men vi glemmer, at tusindvis af unge hvert år møder deres første lektie i ansvar, struktur og fællesskab et helt andet sted:

Bag kassen i et supermarked eller ved drive in-vinduet i en fastfoodkæde.

For mange er jobbet på Sunset Boulevard, McDonald’s eller i den lokale dagligvarebutik første møde med arbejdslivet.

Første gang du skal møde til tiden.

Første gang du får at vide, at din indsats gør en forskel for andre.

Første gang du lærer, at det ikke handler om dig, men om holdet.

Servicebranchen er vel nærmest samfundets glemte dannelsesrum. Og derfor er historien om Jonas Safai vigtig.

Det er værd at fremhæve ledere som ham.

Ledere, der tør tage pædagogikken på sig. Som inddrager frem for at udstede ordrer. Som lærer unge at tage ansvar, men samtidig giver plads til både ansvar og frihed.

Og som ikke selv er for fine til at tage fat.

Alt for ofte bliver fortællingen om den nye generation på arbejdsmarkedet, at de er forkælede og forvænte. At de kræver mere, end hvad man kan forvente af det første job. Det passer ikke.

Ja, de vil have mening. Ja, de vil inddrages. Og ja, de er hurtige til at finde et nyt job, hvis de ikke føler sig set. Men er der noget skidt i nogen af de tre ting?

Nej.

Det er faktisk ret rimelige krav.

Og der er mere på spil, end vi ofte tror. For indtrykket af det første job hænger ved. Det kan præge dit forhold til arbejdslivet længe efter.

Man husker sin første leder – på godt og ondt.

Man husker, om man følte sig velkommen, og om man hørte til.

Servicebranchen er langt mere end midlertidige stopklodser på vej mod noget vigtigere. Derfor skal vi ikke undervurdere, hvad den kan.

Og vi skal forvente af servicebranchen, at den stiller høje krav til sine ledere. Ingen dygtige røvhuller nogen steder, tak – og slet ikke her.

Dette er en kommentar skrevet af Nordjyskes erhvervsredaktør, Peter Simonsen. Den udtrykker skribentens egen holdning.