27-årig med millionsucces og 25 ansatte træder tilbage

Patrik Lazzarotto slipper direktørposten i sin succesfulde virksomhed

Den 27-årige nordjyske iværksætter Patrik Lazzarotto skabt en hurtigt voksende forretning, der omsætter for millioner, tjener millioner og har 25 ansatte. <i>PR-foto.</i>

Den 27-årige nordjyske iværksætter Patrik Lazzarotto skabt en hurtigt voksende forretning, der omsætter for millioner, tjener millioner og har 25 ansatte. PR-foto.

AALBORG:Han havde netop fået studenterhuen på hovedet, da han oprettede CVR-nummeret til sin første virksomhed: Lazzaweb.

Siden har den 27-årige nordjyske iværksætter Patrik Lazzarotto skabt en hurtigt voksende forretning, der omsætter for millioner, tjener millioner og har 25 ansatte.

Nu har han truffet en af den slags beslutninger, som kan give enhver ejerleder en smule vemod i kroppen. Han giver slip på direktørstolen i sit foretagende.

- Jeg træder et skridt tilbage for at give plads til den nye ledelse, siger Patrik Lazzarotto.

Han skal fremover fungere som arbejdende bestyrelsesformand i Lazzaweb, mens medejer Mathias Teis overtager posten som øverste chef.

- Vi har drevet firmaet i fællesskab, og det er derfor et meget velovervejet og naturligt valg at overlade direktionsansvaret til ham, siger Patrik Lazzarotto.

En vild rejse

Mathias Teis blev en del af Lazzaweb i 2017 og året efter medejer. Siden er Lazzaweb vokset og vokset, således at virksomheden i dag beskæftiger over 25 fuldtidsansatte.

Og på tre år har tjent over 5 millioner kroner.

Lazzaweb, der har hovedkontor på havnefronten i Aalborg, er et såkaldt Google Marketing-bureau. Patrik Lazzarotto og hans ansatte hjælper virksomheder med salg og markedsføring via Google Ads og SEO.

Den slags er der stor efterspørgsel på.

Den nye direktør, Mathias Teis, siger, at han er beæret over at få chancen som direktør.

- Vi er nået rigtig langt de seneste år, men vores ambitioner stopper ikke her. Derfor skal vi også være velovervejede, modige og modne i vores beslutninger. Den farligste cocktail i et fremadstormende selskab kan være succes, fordi succesen kan blive en sovepude. Det har vi absolut ingen interesse i, siger han.

Nye ansigter i ledelsen

Udover at skifte ud på direktørposten styrker Lazzaweb ledelsen med udpegelsen af Jimmi Pedersen som ny COO og Victor Lind som ny CSO.

Patrik Lazzarotto stiftede Lazzaweb i 2015 – få dage efter at han var blevet student. 

Han smed 8000 kroner ind i projektet og har siden forvandlet de 8000 kroner til en virksomhed, der sidste år omsatte for i omegnen af 20 millioner kroner.

Lazzaweb er marketingpartner for blandt andre Shaping New Tomorrow, Spar Nord og Sinnerup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.