En ærlig mellemleder gav Mads Duedahl et vigtigt råd. Det ændrede måden, han er leder på
Da Mads Duedahl som 29-årig blev leder for første gang, kom en mellemleder ind på hans kontor og gav ham et vigtigt råd. Et råd, han i dag - som leder for mere end 14.000 medarbejdere i Region Nordjylland - stadig efterlever.
Mads Duedahl kunne ikke skjule alvoren i sit ansigt, da han stillede sig op foran journalister og rullende kameraer.
I slutningen af september holdt regionsrådsformanden pressemøde på byggepladsen, hvor Nyt Aalborg Universitetshospital om nogle år skal stå færdigt.
Han forklarede, at budgetoverskridelsen på supersygehuset står til at løbe op i cirka 1,4 milliarder kroner i alt. Og sygehuset, der oprindeligt skulle åbne dørene i 2020, forventes nu tidligst at blive indviet i midten af 2026 - og ikke i 2024 som det blev meldt ud tidligere på året.
”Det var ikke en af de rare arbejdsdage,” siger Mads Duedahl, regionsrådsformand i Region Nordjylland.
”Det er klart, det tærer også på mig menneskeligt. Jeg bliver ked af det på nordjydernes vegne, fordi det handler om deres sundhed,” siger han.
Men selvom det var en svær besked at give nordjyderne, har Mads Duedahl gennem sine år som leder lært, at særligt én ting er væsentligt, når man som leder skal kommunikere noget svært: Det gælder om at være meget tydelig.
Derfor bestilte han, da han tiltrådte som regionsrådsformand, en rapport, der skulle klarlægge alle problemer på byggeriet. Problemer, som han forklarede den dag på pressemødet i slutningen af september.
”Det var det rigtige at gøre, for nu har vi et fundament at stå på. Vi ved, hvad udfordringerne er, og vi ved, hvad der skal til for at komme videre. Så nogle gange er det nødvendigt med en mindre god arbejdsdag for at kunne komme fremad,” siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.