Fjernvarmeselskab tabte millioner på fejlslagent sats. Det kan ende i konkurs
Et af de fire forbrugerejede fjernvarmeselskaber har ifølge bestyrelsesformanden fundet en løsning. Alligevel ligger selskabets skæbne nu i myndighedernes hænder
Opdateret kl. 19:56
Fire nordjyske og forbrugerejede fjernvarmeselskaber spekulerede over en årrække i energipriser. I forbrugernes interesse.
Formålet var kort sagt at tjene en ekstra skilling, der i sidste ende skulle komme fjernvarmekunderne til gode gennem lavere priser.
Det lykkedes. Lige indtil energikrisen indtraf.
Da el- og gaspriserne i 2021 steg, bristede fjernvarmeselskabernes antagelse om at tjene penge.
I stedet endte selskaberne det år med et tab på over 30 millioner kroner.
En tocifret millionregning, som fjernvarmeselskaberne ifølge Forsyningstilsynet uretmæssigt har påført forbrugerne.
Nu skal kunderne have deres penge tilbage og hullerne i pengekasserne udfyldes. Men den manøvre er sværere end som så.
- De fire nordjyske fjernvarmeselskaber spekulerede sammen med andre fjernvarmeselskaber i energipriserne gennem det nu konkursramte selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet.
- Forud for energikrisen satsede de på, at elpriserne forblev lave.
- Sådan gik det som bekendt ikke. Tværtimod.
- Da Dansk Kraftvarme Kapacitet gik konkurs, efterlod det de fire forbrugerejede fjernvarmeselskaber med et samlet tab på 30 millioner kroner.
- En regning, som varmeværkerne ifølge Forsyningstilsynets afgørelse indtil nu har pålagt deres forbrugere gennem varmepriser.
- Men det er i strid med varmeforsyningsloven, slår Forsyningstilsynet fast i fire enslydende afgørelser mod fjernvarmeselskaberne.
- "Forsyningstilsynet afgør, at det opståede tab som følge af de omhandlede aftaler ikke kan anses for at være nødvendige udgifter, som kan indregnes i varmeprisen," skriver Forsyningstilsynet i sine afgørelser.
- Beløbet skal ifølge afgørelserne tilbageføres til varmekunderne.
Konkurs er en mulighed
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.