Erhverv

Hele verden kigger med: Nicolas er med til at forandre fortællingen om Nordjylland

Der er for første gang faldet Michelin-stjerner af til Nordjylland. Begge stjerner er givet til restauranter, der ligger på kanten af det brusende Vesterhav. I områder, der oftest er stigmatiseret af historier om menneskeflugt, lægemangel og udkantstabere. Men der er en anden historie.

Mandag aften 12. juni kunne man på lang afstand høre jubelbrøl i den lille kystby Agger i Sydthy. Champagneflasker sprang, og flagene vejede i den salte vestenvind foran en opstillet storskærm, hvor over hundrede borgere var mødt op for at følge med.

Hvis man ikke vidste bedre, ville man måske tro, at der kørte en fodboldlandskamp på skærmen.

Men nok ikke engang dét ville kunne få en tredjedel af byen til at samles – eller få thyboer til at bryde ud i glædestårer og jubelbrøl.

Stemningen skyldtes derimod, at indehaver af Restaurant Tri, Nicolas Min Jørgensen, og hans hold for første gang modtog den prestigefyldte Michelin-stjerne sammen til Michelin-uddelingen i Finland.

Fra venstre ses kok Lasse Westman, indehaver og kok Nicolas Min Jørgensen og restaurantchef Charlotte Haugaard. Det var de tre, som sammen modtog en Michelin-stjerne 12. juni. Foto: Mads Krabbe

’’Lige nu kunne jeg egentlig godt tænke mig at blive beamet til Agger. Den her anerkendelse er ikke kun til mig og mit fantastiske hold. Den er til hele egnen. Jeg ville skabe en restaurant, hvor de lokale produkter talte på tallerkenen. Det her er også en anerkendelse af Thy som råvaredestination og et helt unikt og særegent område,'' sagde Nicolas Min Jørgensen til Nordjyske kort efter prisoverrækkelsen.

Oplevelsen er ikke ny for Nicolas, der tidligere har været med til at modtage en Michelin-stjerne som køkkenchef på Restaurant Substans i Aarhus.

Men oplevelsen sidder alligevel anderledes i ham denne gang på grund af den massive opbakning hjemmefra. Det fortæller han en aften, hvor jeg endelig får fat i ham, efter han har puttet sin datter, og nu har 15 minutter til at fortælle om sit fokus på det lokale køkken. Og hvad han mener, branchen kan gøre for udkantsområderne – og hvad områderne kan gøre for branchen.

Vi har nogle fiskere og lokale fødevareproducenter, som producerer fødevarer i verdensklasse, der ikke tidligere har været afsæt på lokalt. Eksempelvis østers og muslinger. Nu er vi begyndt at bruge dem selv, og vi er blevet dygtige til at fortælle om, hvordan og hvorfor de er landet på tallerkenen.
Anders Justenlund, ekspert i forbrugeradfærd, forretningsudvikling og forbrugertendenser inden for restaurationsbranchen

Nicolas fortæller, at han på ingen måde havde forestillet sig det her, da han i 2020 kørte rundt i Thy for at lede efter lokationer til nye gastronomiske projekter. Han var et sted i sin karriere, hvor han trængte til at komme væk fra storbyen og ud til spisekammeret.

Og pludselig fandt han stedet. En spytklat fra det brusende Vesterhav i Agger.

’’Jeg havde forestillet mig noget med fællesmiddage ved langborde på forskellige locations. Men så kom jeg herud og kunne med det samme mærke, at stedet var specielt. Vi var tæt på fiskene, urterne og grøntsagerne. Men jeg havde aldrig forestillet mig at kunne dét, jeg kan nu.’’

Tri står for de tre steder, restauranten primært får sine råvarer fra. Vesterhavet, Limfjorden og markerne omkring dem.

Jeg havde jo lovet Nicolas, at interviewet maksimalt ville tage 15 minutter. Men da jeg spørger ind til, hvad det er, Nordjylland kan inden for gastronomi, glemmer Michelin-kokken alt om tiden. Og til sidst tænker jeg, at så er han også selv ude om det.

Han fortæller med stor entusiasme om grøntsagerne fra Gitte Fauersbækk, som han selv er med ude at mærke på. Og om lokalbefolkningen, der har taget så godt imod ham. Han er efterhånden på fornavn med de fleste.

Man kan mærke, at han er vant til det med storytelling. For når han fortæller, får man lyst til at slå sig ned i Agger. Det er nemlig ikke den gængse snak om Udkantsdanmark, der alt for ofte bliver fremstillet, som var det en smitsom sygdom.

Det er fortællingen om kvalitet i verdensklasse, høje ambitioner og et stærkt sammenhold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden