Erhverv

Her er historien om et vanvittigt erhvervseventyr

I en kort, men vanvittig periode kunne en dansk virksomhed kalde sig verdens hurtigst voksende. Men Jacob Risgaard havde nok ikke investeret, siger han. Det ville andre nordjyske investorer muligvis

Arne Bybjerg drømte om at finde et produkt, som ville lade ham indtage verden. Det lykkedes.
Arne Bybjerg drømte om at finde et produkt, som ville lade ham indtage verden. Det lykkedes. Arkivfoto: Bjarne Lüthcke/BMGT/Ritzau Scanpix.

Opdateret kl. 15:02

HOBRO: Et sted langt ude i den nordaustralske ødemark bor en sky dansker, der står bag en af de største industrisucceser herhjemme nogensinde.

Den gamle rigmand hedder Arne Bybjerg og er lige nu omdrejningspunktet i DR-serien "Carmen Curlers", der fortæller historien om de berømte elektriske curlere af samme navn.

Og som også trækker tråde til Nordjylland.

Carmen Curlers, der på sit højeste beskæftigede 3500 ansatte på sin fabrik i Kalundborg, havde nemlig også en afdeling i Hobro, og da det gik allervildest for sig, blev Carmen Curlers af Forbes Magazine kåret til den hurtigst voksende virksomhed i verden.

Alligevel ville Jacob Risgaard have sagt nej tak til at investere, hvis han i en 1960’er-udgave af Løvens Hule var blevet præsenteret for Arne Bybjergs geniale idé.

- Det er ekstremt risikabelt at investere i et firma, som primært er bygget op omkring ét produkt. Det kan godt gå godt, men man lægger rigtig mange æg i én kurv. Når det tilmed også er et modeprodukt, er virksomheden jo nærmest set up to fail, fordi det har en indbygget begrænset levetid, når moden skifter, siger Jacob Risgaard til DR.

Jacob Risgaard ville formentlig have sagt nej tak til at investere, hvis han i en 1960’er-udgave af Løvens Hule var blevet præsenteret for Arne Bybjergs geniale idé.  Foto: Hans Christian Jacobsen/BAM/Ritzau Scanpix.

Mennesket bag opfindelsen

Helt så afvisende er Brian Bundgaard ikke. Han er partner i det uvildige rådgivningsselskab North og står bag Nordjysk Invest, der flere gange årligt afholder sessioner for håbefulde iværksættere, der pitcher deres idé for pengestærke investorer.

- Det er ikke diskvalificerende, at man - ligesom Arne Bybjerg - kun har ét produkt. Men man skal selvfølgelig sørge for at få patent tidligt, så ens idé er beskyttet, siger han til Nordjyske.

For Brian Bundgaard handler det lige så meget om mennesket bag opfindelsen.

- Jeg vil hellere investere i en halvdårlig idé med den rigtige person end en smaddergod idé, hvor opfinderen er en klaphat. Arne Bybjerg havde en fantastisk ”jeg kan erobre verden”-attitude. Det tæller meget, siger Brian Bundgaard.

Samme holdning har Henrik Lundum. Han er partner i venturefonden Investo Capital og har mange års erfaring med at investere i virksomheder.

- Teamet er for mig vigtigere end selve produktet. Men hvis Arne Bybjerg i dag var mødt op alene, havde det været sværere for ham at få en investering. Vi ser gerne et større, velfungerende team omkring produktet, for hvad gør man, hvis Arne pludselig smutter? siger Henrik Lundum til Nordjyske.

Henrik Lundum. Foto: Henrik Louis

Heller ikke det faktum, at Carmen Curlers kun havde ét produkt at skyde med, ville nødvendigvis have afskrækket Henrik Lundum fra at hive checkhæftet frem.

- Vi har før investeret i virksomheder med kun ét produkt - så længe det er skalerbart og til at forstå. Så det er hverken et rungende nej eller et rungende ja til, om vi ville have investeret i Carmen Curlers, siger han.

Ville bedrive noget stort

Han havde pengene, han havde tiden, og han kedede sig, har Arne Bybjerg engang sagt, da han skulle opsummere, hvordan Carmen Curlers kom til verden.

I 1963 var han en ung, velhavende tv- og radioforhandler i Nordvestsjælland, men han drømte om at erobre verden med sit eget produkt.

Så da han i en rubrikannonce i avisen faldt over en frisør, der ledte efter kapital til et sæt banebrydende elektriske papillotter, slog han til.

I baglokalet i sin radio- og tv-forretning eksperimenterede Arne Bybjerg med de elektriske curlere, og med hjælp fra ingeniøren Niels Chr. Jørgensen lykkedes det at skabe et flyvefærdigt produkt.

Nu kunne datidens kvinder få moderigtige bølgede og høje frisurer på kun få minutter - en proces, der før tog flere timer og kostede kassen hos frisøren.

Derfra tog det fart.

Da Arne Bybjerg og hans kompagnoner fandt ud af, hvordan curlerne kunne opvarmes, uden at damerne fik skoldhed voks ud i hovedbunden, var lykken gjort. Foto: Bo Lehm

Verdens hurtigst voksende

Med dygtigt købmandskab og effektiv markedsføring voksede Carmen Curlers med rekordfart til Danmarks syvendestørste virksomhed. Og på et tidspunkt verdens hurtigst voksende.

For at kunne følge med måtte Carmen Curlers sætte busser ind, som kørte Vestsjælland tyndt for at transportere husmødre til fabrikken i Kalundborg, hvor samlebåndet kørte i døgndrift.

Arne Bybjerg var kongen af Kalundborg med pragtvilla, Rolls Royce, privatchauffør og eget fly. Da virksomheden holdt 25-års-jubilæum, var der produceret over én milliard curlere.

Lige så utraditionel, som Bybjerg var, lige så utraditionel var Carmen Curlers som virksomhed. Teambuilding og mellemleder-cykeltræning blev introduceret flere årtier før alle andre, og som noget helt uhørt var alle dus på Carmen Curlers - fra ingeniører til gårdmænd og samlebåndsarbejdere.

For ikke at glemme Arne Bybjergs begejstring for astrologi, som betød, at ansatte i ledelsen helst skulle være født i løvens, tyrens eller tvillingens tegn - og for Guds skyld ikke vandmandens.

Fabrikant Arne Bybjerg og hans medarbejdere på Carmen Curlers-fabrikken i Kalundborg. Arkivfoto: Vagn Hansen/Ritzau Scanpix

Tilbud han ikke kunne afslå

I 1969 blev Arne Bybjerg imidlertid modvilligt tvunget til at sælge Carmen Curlers til den amerikanske gigant Clariol, der aftog størstedelen af hans produktion. De gav ham et tilbud, han ikke kunne afslå. Sælg din virksomhed til os, eller vi trækker alle ordrer tilbage.

Og således indkasserede Arne Bybjerg 300 millioner kroner - svarende til 2,5 milliarder kroner i dag. I en alder af 39 år.

Men Carmen Curlers blev aldrig den samme igen.

Fabrikken på Hadsundvej i Hobro åbnede fire år senere, i 1973. Den skulle ikke producere selve papillotterne, men de klemmer, som blev brugt til at sætte dem fast i håret med.

På kun få måneder var medarbejdertallet oppe på 200, hvilket gjorde fabrikken til Hobros største arbejdsplads. Det varede dog ikke længe.

Antallet af medarbejdere svandt frem til lukningen af fabrikken i 1981. Samme skæbne led hovedfabrikken i Kalundborg, som lukkede i 1990. Produktionen flyttede til Asien. Sådan sluttede et dansk industrieventyr.

Carmen Curlers demonstreres i gågaden i Hørsholm. Arkivfoto: Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix

En gigantisk ferieby i ødemarken

Det paradoksale er, mener Jacob Risgaard, at Carmen Curlers på sin vis selv var med til at oversave den gren, som virksomheden sad på.

Da Carmen Curlers blev udbredt på verdensplan, og alle pludselig nemt, hurtigt og billigt kunne få moderigtige bølger, mistede frisurerne noget af deres eksklusivitet, pointerer han.

Så skiftede hårmoden - og Carmen Curlers dage var talte.

Carmen-Clairol i Hobro
  • Carmen-Clairol i Hobro åbnede i juli 1973
  • Fabrikken lukkede igen i februar 1981
  • Den lå på Hadsundvej, men de oprindelige bygninger er sidenhen revet ned
  • Driftslederen på Hobro-fabrikken var Fritz Westmark
  • Fabrikken var 2000 kvadratmeter stor
  • Da der var flest ansatte, var der 200, som arbejdede i to skiftehold
  • Der blev produceret krøllejern, dele til hårtørrere, klemmer til papillotter og i en periode også engangssprøjter
Carmen Curlers Personalehåndbog, 1978

Et par år efter salget af sin virksomhed emigrerede Arne Bybjerg til Australien, hvor han købte et landsted med tilhørende jord på størrelse med Fyn. Her ville han opføre en gigantisk ferieby beregnet til 100.000 turister med lejligheder, golfbaner, restauranter og forlystelser.

Det skulle vise sig at være svært i et meget tyndt befolket område, der primært består af regnskov, og hvor nærmeste storby er flere tusinde kilometer væk.

Derfor blev ferieparadiset aldrig andet end en uforløst drøm.

Arne Bybjerg er fortsat i live, 94 år gammel, og bor lidt uden for Brisbane i Queensland, Australien. Han har kone og tre sønner og har ikke været inde over den DR-serie, som lige nu ruller over skærmen.

Men han har hele tiden vidst, at serien findes - og har sammen med sin familie set flere afsnit, fortæller hovedforfatter Mette Heeno til DR.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden