indtjeningsforventninger

Johnson & Johnson vil øge vaccinesalg med 46 procent i 2022

Johnson & Johnson vil sælge vacciner for 23 milliarder kroner i år. Konkurrenter vil sælge for langt mere.

FILE PHOTO: Vials and medical syringe are seen in front of J
FILE PHOTO: Vials and medical syringe are seen in front of J Dado Ruvic/Reuters

Medicinalselskabet Johnson & Johnson forventer at tjene betydeligt mere på salg af coronavacciner i 2022 sammenlignet med i 2021.

Det fremgår af selskabets årsregnskab, som er offentliggjort tirsdag.

I 2021 solgte Johnson & Johnson coronavacciner for 2,39 milliarder dollar. Knap 16 milliarder kroner. Det var lidt mindre end målsætningen.

For 2022 forventer selskabet at sælge vacciner for 3,5 milliarder dollar. Det svarer til godt 23 milliarder kroner.

Med andre ord regner Johnson & Johnson med at øge salget med 46 procent.

Det fremgår ikke, hvad Johnson & Johnson bygger forventningen på.

Selskabets vaccine har i test vist mindre effektivitet over for coronavirus end konkurrenter.

I Danmark blev vaccinen taget ud af vaccinationsprogrammet, fordi den kunne give sjældne, men alvorlige blodpropper. Den har dog været mulig at få via en tilvalgsordning.

Sammenlignet med konkurrenter har Johnson & Johnson mindre optimistiske forventninger til salget af coronavacciner.

Pfizer forventer at sælge for 29 milliarder dollar i 2022 - cirka 191,5 milliarder kroner. Moderna forudser salg for 18,5 milliarder dollar - cirka 122 milliarder kroner.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden