Erhverv

Kan Volbeat eller Mozart afhjælpe stress på arbejde? Noget tyder på det

Korte musikpauser fra arbejdet kan have positiv effekt på dit arbejde. Men det er vigtigt at finde ud af, hvad der virker for netop dig.

Du hører det måske i bilen på vej hjem fra arbejde, eller når du løber en tur i efterårsvejret. Musik er for de fleste af os en del af hverdagen.

Men hvad med, når det kommer til dit arbejde? Kan musik være med til at hjælpe os, når vi sidder med skarpe deadlines og er det Volbeat eller Mozart vi skal smide i ørene, når vi gerne vil koncentrere os?

Jeg har talt med Bolette Daniels Beck, musikterapeut, Ph.D og lektor ved Aalborg Universitet. Hun har forsket i musiks påvirkning af arbejdsrelateret stress og ved en ting eller to om, hvordan man kan bruge musik i arbejdet.

Musik øger kreativiteten og hjælper koncentrationen

Hvilken effekt kan musik have på arbejdet?

Jeg har forsket i behandling af arbejdsrelateret stress med musikterapi. Metoden Guided Imagery and music hjalp 19 ud af 20 ud af sygemelding.

Musiklytning kan have en positiv effekt i forhold til at påvirke personer følelsesmæssigt og begrænse stress, eller give en energi så man oplever bedre humør.

I forhold til hvilken betydning musik kan have på arbejdet, kan jeg sige, at der er forskellige studier, der viser, at musiklytning på arbejdspladser for mennesker der har stillesiddende arbejde, f.eks. programmører, har en positiv virkning. F.eks kan det øge kreativiteten, tidsforbruget på opgaver bliver mindre, og det kan hjælpe med at holde koncentrationen.

Man skal dog stadig holde sine pauser og tale med andre mennesker og ikke lade musikken få én til at glemme tid og sted.

I et nyligt forsøg med baggrundsmusik i en vaccinehal, viste det sig for eksempel, at personalet oplevede bedre kommunikation med borgerne og bedre samarbejde med kollegerne, hvis der var baggrundsmusik på stedet.

Der er også forskning, der viser, at hvis mennesker i f.eks sundhedssektoren kan få lov at tage en musikpause på 15-30 minutter, hvor de lytter til en guidet musiklytning, kan de få mere overblik og overskud til arbejdsdagen.

Endvidere findes der forskning der viser at korsang/fællessang eller fælles improvisation på percussion instrumenter kan give mere sammenhold, arbejdsglæde og mindre fravær. Dog skal musiske tiltag være frivillige for den enkelte.

Kvaliteten er vigtig - men tag hensyn

Er der nogle tydelige Do’s and Don'ts, når det kommer til musik og dit arbejde?

Do's: det er vigtigt at høre musik i gode højttalere eller høretelefoner/devices. Musikkens kvalitet er vigtig for påvirkning af krop og følelser. Hvis man selv kan vælge musikkens stilart giver det den bedste effekt. Generelt kan man sige at langsom og rolig musik kan hjælpe en med at slappe af og stresse ned, men up-tempo musik kan hjælpe med at få mere energi og sparke en i gang.

Don'ts: Det er vigtigt at sikre sig, at andre omkring en er ok med musikken, hvis man spiller den højt, og at musikkens lydstyrke er passende.

15-30 minutters musikpause

Hvordan skal man gå til det, hvis man gerne vil bruge musikkens indvirkning på sit arbejde?

Hvis man har lov til at høre musik, og det ikke forstyrrer for eksempel kommunikation med patienter/borgere/brugere/elever, kan man med fordel lytte til musik i perioder, hvor man skal fokusere på en opgave i en længere periode.

Det kan også være en god ide at tale med sin leder om at tage en musikpause midt på dagen. 15-30 minutters siddende musiklytning har vist sig at nedsætte stresshormoner betydeligt. Desuden får hjernen en velfortjent pause.

Hvis man generelt synes arbejdsmiljøet eller teamet kunne trænge til at få mere flow, kunne det eventuelt være en god ide at invitere en musikterapeut ud på arbejdspladsen.

Musik med lav puls og uden for catchy tekst

Er der en slags musik, der er “bedre” end andet?

Der er store individuelle forskelle på, hvilken musik der påvirker en bedst. Der findes præfabrikerede playlists for eksempel til koncentration eller afslapning. Men det bedste er at sammensætte sine egne spillelister, og at ændre i dem med jævne mellemrum, så man ikke kører træt i dem.

Der er belæg for, at hvis musikken skal påvirke kroppen til at slappe af skal grundpulsen ligge i nærheden af hvilepulsen på ca. 60 slag i minuttet. Det vil sige pop/rockballader, klassiske stykker i langsomt tempo for eksempel, folk, eller new age musik som har en god langsom puls.

Det er generelt en god ide ikke at bruge musik med tekst/lyrik der fanger ens opmærksomhed for meget hvis man skal koncentrere sig om for eksempel at skrive noget. Men her er der også store individuelle forskelle.

Det er en god ide at mærke efter for hvert stykke musik, hvordan det påvirker en kropsligt og følelsesmæssigt – og om der er god kvalitet i musikken. Musik man ville høre til en koncert eller til underholdning, er ikke altid det bedste til at bruge som baggrund i forbindelse med arbejde. Det skal være mere ensformigt og uden overraskelser og skift.

Hvis man synes om radio, kan snakken mellem numrene godt være med til at tage fokus væk. Her kan man måske finde en ren musikkanal i den genre man kan lide.

Du kan læse mere på siden https://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/psykosociale_problematikker/stress/publikationer/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden