Øremærket barsel til fædre har skabt et markant løft i fædres brug af barsel.

Hvert fald når man kigger på ingeniører.

Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen (IDA), der er den første fagforening, der har undersøgt effekten blandt sine medlemmer.

Og resultatet kommer ikke bag på Anette Borchorst, professor emerita i kønsforskning på Aalborg Universitet.

“Det er også det, vi har set i andre lande, så det overrasker mig ikke. Når mændene får rettighederne, bruger de dem også,” siger hun.

De nye barselsregler trådte i kraft 2. august 2022, efter et bredt politisk flertal stemte dem igennem i Folketinget som opfølgning på et EU-direktiv.

Reglerne gav 11 ugers barselsorlov til far eller medmor, hvorimod det tidligere blot var to uger.

Win/win/win

Undersøgelsen fra IDA viser, at siden lovgivningen trådte i kraft har mænd taget godt fire uger mere barsel end tidligere. Fædre-barslen er gået fra 9,5 uger til 13,6 uger.

Samtidig har kvinderne i snit taget næsten fire en halv uge mindre.

Og det er positivt, at det går i den retning, ifølge Anette Borchorst.

“Øremærket barsel er en win/win/win. Det er godt for mor, far og barnet.”

Hun peger på, at faren har mulighed for at komme tættere på sit barn. Når moren har været gravid, ammet og født barnet, opstår der typisk en bedre forståelse for barnet. Den forståelse får faren også nu, når han er alene med barnet i længere tid.

For moren handler det om, at arbejdsmarkedet i mindre grad ser kvinder i den fødedygtige alder, som én, der potentielt skal på barsel i 2-3 år, hvis de får flere børn. Den tankegang udvisker man, når fædrene tager større del i barslen.

“Det handler jo om, at det skal være et vilkår på arbejdsmarkedet, at folk får børn. Ikke en ulempe,” slår forskeren fast.

“Børnestraffen” rammer mor - ikke far