Ledelsesekspert: Vi har ledere, der presser mennesker til det helt vanvittige. Nu skal det stoppe
Mange organisationer er nødt til at foretage et generationsskifte på ledelsesgangen - blandt andet fordi det vil gøre det væsentligt nemmere for dem at rekruttere og fastholde medarbejdere. Det mener Alexandra Krautwald, der i 25 år har rådgivet organisationer om ledelse, forandringer og fremtidstendenser i det moderne arbejdsliv.
”Vi har ledere, der presser mennesker til det yderste”.
”De vil slå deres egen rekord hvert år med en bedre bundlinje, bedre omsætning, bedre resultat med færre mennesker, fordi det er den måde, de virkelig kan hjemtage resultater på. De presser medarbejdere til det helt vanvittige. Det ser vi ved, at folk går ned med stress, bliver langtidssygemeldte og har dårlig livskvalitet”.
Det mener Alexandra Krautwald, der er stifter af og administrerende direktør i konsulentvirksomheden Composing. Her har hun gennem 25 år rådgivet organisationer om ledelse, forandringer og fremtidstendenser i det moderne arbejdsliv.
Gennem analyser, undersøgelsesarbejde, lederworkshops, foredrag, bestyrelsesmøder og medarbejdermålinger har hun fået et indgående kendskab til det danske arbejdsmarked.
Hun mener, at mange organisationer er dybt afhængige af at foretage et generationsskifte på ledelsesgangen - blandt andet fordi det vil gøre det væsentligt nemmere for dem at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Her får du Alexandra Krautwalds syn på ledelse.
Hvilke ledere har man i organisationer i dag?
”På de fleste poster - specielt højt oppe i organisationerne - sidder der ledere, som har været ledere i lang tid, og som har stor erfaring. Med alt det positive, der er at sige om erfaring, dømmekraft og netværk, så kan man også sige, at de er lidt satte. De har en indøvet måde at se tingene på, så de kan have svært ved at handle på de nye nødvendigheder; det, som lige nu og her er nødvendigt at eksekvere på. Ikke fordi de som mennesker eller ledere er dumme, dovne, ugidelige eller ikke vil forandringer. Men fordi det er en biologisk betingelse, at hvis man har gjort noget længe, så kræver det virkelig meget at gøre noget andet.”
”Når organisationer ansætter ledere, der kan eksekvere, skære ned, kommandere, uddelegere opgaver, tage teten og løbe selv, følge op på mål og handlinger, og den slags ledere får succes - for det har de ledere, vi har nu, haft - så bliver det kendetegnet for en god leder. Så ansætter alle de andre organisationer også ledere med denne profil. Vi er flokdyr af Guds nåde.”
Jeg kan høre, du synes, det er problematisk. Hvorfor?
”Det er det, fordi verden har ændret sig radikalt. Vi står overfor en af verdenshistoriens måske aller største retningsændringer. Det gør vi, fordi vi er i en problematisk situation som art. Det har noget at gøre med, at vi har opbrugt alle ressourcer – både de naturlige ressourcer udenfor, men vi har også opbrugt menneskets ressourcer.”
”Vi har ledere, der presser mennesker til det yderste. De vil slå deres egen rekord hvert år med en bedre bundlinje, bedre omsætning, bedre resultat med færre mennesker, fordi det er den måde, de virkelig kan hjemtage resultater på. De presser medarbejdere til det helt vanvittige. Det ser vi ved, at folk går ned med stress, bliver langtidssygemeldte og har dårlig livskvalitet.”
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.