Manden bag Pinderup Træpiller har igen fået nyt navn
Før hed han Anders Pinderup - og før da Anders Bengtson. Han har muligvis heddet flere navne. Denne gang har han skiftet både for- og efternavn
Opdateret 27. april 2025 kl. 20:54
NORDJYLLAND: I september kunne Nordjyske på baggrund af interviews med over 20 forskellige kilder og en række dokumenter afsløre, at den 36-årige mand bag det daværende Pinderup Træpiller slæber et omfattende spor af snyd og ubetalte regninger efter sig.
Det er sket flere forskellige steder i landet og har været under mindst fem forskellige navne.
Nu kan et nyt kapitel skrives til sagen. For manden, som tidligere hed Anders Pinderup, har nemlig fået nyt navn. Det fremgår af cvr-registret og adskillige andre steder, hvor tidligere og nuværende virksomhedsaktiviteter fremgår, og er således offentlig tilgængelig information.
Anders Pinderup hedder nu Martin Juhl Jensen.
Sagen om Anders Pinderup og Pinderup Træpiller kom frem, da han fortalte, at han ville sælge meget billige træpiller. Nordjyske gravede i sagen, og det viste sig, at Anders Pinderup var kendt for at have adskillige virksomheder og konkurser samt altså også navne bag sig.
Efterfølgende gik Nordjyllands Politi af egen drift ind i sagen, da sektionen for økonomisk kriminalitet indledte en efterforskning af Pinderup Træpiller.
Sagen er stadig under efterforskning, men siden da har Nordjyllands Politi oplyst, at alle, som nåede at bestille træpiller, vil få deres penge tilbage.
I 2018 førte en politianmeldelse fra en række bilforhandlere til, at Martin Juhl Jensen - der dengang brugte et andet navn end Anders Pinderup - fik en ubetinget dom for bedrageri. Han havde snydt bilforhandlerne for 1,6 millioner kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.