Fiskeri

Mange meninger om hummeren i fjorden

Folk, der fanger hummere for sjov og for penge, var inviteret til at give deres vurdering af, om denne frie del af fiskeriet har et problem, der bør reguleres.

Seniorforsker Josianne Støttrup kridtede banen op for forsamlingen af lutter mænd.Foto: Bo Lehm
Seniorforsker Josianne Støttrup kridtede banen op for forsamlingen af lutter mænd.Foto: Bo Lehm

NYKØBING: Hvis man sætter omkring 60 fritids-, bierhvervs- og erhvervsfiskere sammen og spørger dem, hvordan hummerbestanden har det i Limfjorden, vil man næppe kunne forvente et entydigt svar.

Alligevel havde DTU Aqua vovet forsøget mandag aften på Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing. Et toårigt forskningsprojekt blev sparket i gang ved at indbyde alle, der kommercielt, for fornøjelsens skyld eller en kombination af begge dele, fisker hummere et sted i Limfjorden mellem Thyborøn og Hals.

Tre millioner årligt

Hummer er ikke en primær fangst for nogen, men professor og direktør Jens Kjerulf Petersen kunne oplyse, at der hvert år officielt omsættes hummere fra Limfjorden for tre millioner kroner. Den reelle fangst er betydeligt større - 100.000 styk årligt blev nævnt på mødet. Projektet, der vil blive ledet af seniorforsker Pedro Freitas, er udsprunget af en bekymring for, om hummeren bliver overfisket.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden