Erhverv

Pernille og andre ledere skal løse stort problem: Nu skal unge genfinde troen på sig selv

42.000 danske unge mellem 16 og 24 år har hverken job eller er i uddannelse. Samtidig mangler der hænder på arbejdsmarkedet. Nu skal der ske noget, mener interesseorganisationen Lederne.

Flere end 42.000 danske unge mellem 16 og 24 år er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Det får nu interesseorganisationen Lederne til at reagere.

“Det er både et problem for samfundet, men også for virksomhederne, der har brug for arbejdskraft. Det er tragisk, at så mange børn og unge ikke trives. Det har jo kæmpe konsekvenser for dem resten af livet.”

Det mener Pernille Simonsen, der er næstforperson for interesseorganisationen Lederne.

Netop Lederne har igangsat en større indsats, der skal række ud til de virksomhedsleder, der vil gøre en forskel for de unge.

De unge risikerer, at de aldrig bliver en del af det fællesskab, som job, kolleger og arbejdspladser betyder
Pernille Simonsen, Næstforperson hos Lederne

“Ledere kan noget særligt, og de bærer derfor et særligt ansvar. Sammen kan vi gøre en kæmpe forskel for unge mennesker, der måske ikke lige har fundet den rette vej til arbejdsmarkedet eller ungdomsuddannelse,” siger Pernille Simonsen, der - ud over sin post som næstforperson i Lederne - også er chef for Politik og Strategi i Aalborg Kommune.

Hun hæfter sig ved antallet af unge, der ikke er i job eller under uddannelse lige nu, men tænker også længere frem.

Foto: Martin Damgård

“På den lange bane kan vi se, at der vil være større risiko for, at de er på offentlig forsørgelse, når de bliver endnu ældre,” siger hun og tilføjer:

“Det er ret skræmmende, at man rent faktisk kan lave en fremskrivning, der allerede nu forudser deres mulige skæbne. De unge risikerer, at de aldrig bliver en del af det fællesskab, som job, kolleger og arbejdspladser betyder.”

Nogle af dem har brug for en ekstra håndsrækning for at komme i gang med uddannelse eller for at få foden ind på arbejdsmarkedet.

Og netop dét ekstra er grundtanken bag det nye, landsdækkende initiativ, LederAlliancen, som Lederne står bag.

Om Lederne

Lederne, tidligere Ledernes Hovedorganisation, er en dansk interesseorganisation, fagforbund og a-kasse for virksomhedsledere. Organisationen, der er stiftet i 1899, har flere end 110.000 medlemmer. Medlemsgruppen består af topledere, mellemledere og funktionærer.

Lederne stiller sig i spidsen for at kickstarte et lokalt netværk af ledere, som ønsker at hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet - eller at give dem handlekraft og mod til at vende tilbage til uddannelsessystemet.

Sammen med konsulenthuset Cabi og lokale aktører holder Lederne Himmerland i Aalborg onsdag 19. april kickoff.

Det er et stort samfundsproblem, og dér kan vi ledere og arbejdspladser tage et medansvar
Søren Samuelsen, Forperson Lederne Himmerland

Formålet er at bringe de unge tættere arbejdsmarkedet og give dem succesoplevelser, så de genfinder troen på sig selv og tager skridtet videre enten mod uddannelse eller fastansættelse.

”Der kan være mange årsager til, at unge har svært ved at leve op til kravene på studier eller på arbejdsmarkedet,” siger Søren Samuelsen, der er afdelingsforperson i Lederne Himmerland. Han fortsætter:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden