Sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere kommer til at mangle kolleger de kommende år.

Når unge skal beslutte sig for, hvad de helst vil læse, er det ikke tilsyneladende ikke ønsket om at hjælpe syge eller undervise børn, der står øverst på listen. Det står klart efter tirsdag, hvor ansøgningstallene til videregående uddannelsers kvote 1 blev offentliggjort.

Ikke siden 2012 har optaget på velfærdsuddannelserne været så ringe, og også fremskrivningerne er dystre. Der er allerede sat tal på det anseelige antal sygeplejersker, der vil komme til at mangle på landets hospitaler og i de kommunale hjemmeplejer i de kommende år.

En ny prognose fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der om otte år vil være 135.000 flere ældre over 80 år i forhold til i dag. Omvendt vil der være 18.000 færre mellem 18 og 64. Altså færre i den arbejdsdygtige alder til at tage sig af flere i den plejekrævende alder. Dertil kommer, at mange sygeplejersker har forladt faget de seneste år - eller er gået på deltid. En tendens, der sandsynligvis vil fortsætte.

Også Danmarks Lærerforening har tidligere på sommeren hejst det røde flag: En undersøgelse fra AE-rådet har vist, at 4 ud af hver 10., der bliver uddannet som lærer, arbejder uden for folkeskolen efter fem år. En udfordring så voldsom, at Danmarks Lærerforening efterlyste en national handlingsplan.

Grundene til det markante frafald har der de seneste dage været en del bud på. Vigeur har fulgt debatten og argumenterne siden tirsdag - og samlet fire bud på årsager:

Årsag nummer 1)Generelt færre ansøgninger netop i år

Det var ventet, at det generelle ansøgertal i år ville være lavere end de senere år. Mange unge søgte - og blev optaget - på en videregående uddannelse under coronapandemien i 2020 og 2021, fordi de ikke kunne gøre det, man normalt bruger et sabbatår til: Arbejde, rejse eller drage på højskole eksempelvis. Uddannelsesinstitutionerne oprettede ekstraordinært flere end 6.000 ekstra uddannelsespladser til den historisk høje søgning. Samtidig er ungdomsårgangen mindre, hvilket i sig selv giver færre unge i puljen.

Årsag nummer 2) Indholdet af undervisning i gymnasiet

Mens tendensen gennem mange år har været øget søgning mod universiteterne, er det gået den modsatte vej med de store professionsuddannelser. Flere har peget på, at det måske skyldes, at det almene gymnasium i sin indretning og sin tænkning er orienteret mod universiteterne. Du kan fx kun undervise på det almene gymnasium, hvis du er universitetsuddannet. Det vil præge undervisningen, lyder argumentet. Eksempelvis vil undervisningen i biologi ikke nødvendigvis pege i retning af den viden, du kan få brug for på sygeplejerske- eller fysioterapeutuddannelsen. Og på måde heller ikke vække appetit på mere viden.

Årsag nummer 3) Sygeplejersker og lærere på barrikaderne

En af påstandene lyder, at fagforeningerne selv har spillet en rolle i at tale deres fag ned. Både lærerne og sygeplejerskerne har været involveret i faglige konflikter inden for de seneste 10 år. Lærerne blev i 2013 lockoutet, fordi forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale for lærerne i folkeskolen brød sammen. Det udløste en 25 dage lang landsdækkende konflikt, hvor landets skoleelever fik begrænset undervisning.

Sygeplejerskerne nedlagde arbejdet sidste sommer. De strejkede på grund af uenighed ved overenskomstforhandlingerne i 2021 mellem medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd og regionerne. Hovedstridspunktet var lønningerne.

Men både lærernes og sygeplejerskernes faglige organisationer er blevet kritiseret for at tale så meget om dårlige løn- og arbejdsforhold, at det har skræmt potentielle unge væk. For hvem har lyst til at gå ind i et fag med stort arbejdspres og lav løn? Hvis de unge har karaktergennemsnittet til det, vælger de måske at læse til ingeniør, læge eller psykolog, frem for sygeplejerske eller lærer.

Årsag nummer 4) Overdrevet fokus på det rigtige studievalg

Valg af uddannelse er blevet mere "dramatisk". Den nuværende ungdomsgeneration tillægger valg af uddannelse større betydning, og valget kan virke ret definitivt, lyder en af årsagerne til det lavere ansøgertal. Da de unge ved, at de skal være på arbejdsmarkedet i mange år, er det vigtigt for dem at vælge rigtigt. Læser man matematik, økonomi eller jura tilegner man sig en viden, man kan bruge på mange forskellige måder. Vælger man derimod at blive sygeplejerske, lærer eller pædagog, er valget mere specifikt fra begyndelsen - og kan virke som et snærende bånd. På samme måde som visse erhvervsuddannelser kan virke for konkret, fordi man eksempelvis ikke kan se sig selv som murer eller tømrer resten af livet.

Foto: Adam Winger/Unsplash.com

De manglende ansøgertal og udsigten til færre færdiguddannede sygeplejersker, lærere og pædagoger gør det ikke lettere at rekruttere til brancher, der i forvejen ikke kan mobilisere tilstrækkeligt personale.

Hvordan løser man dén udfordring, så manglen på uddannet personale ikke bliver samfundskritisk?