Sådan bliver dit arbejdsliv i 2023
Konsulent Camilla Kring og fremtidsforsker Anne-Marie Dahl giver i denne artikel hver deres bud på, hvordan vores arbejdsliv vil forme sig det kommende år - blandt andet med fokus på fleksibilitet, frihed og en særlig slags forhandling.
Hvordan bliver arbejdsåret 2023? Vil det adskille sig væsentligt fra 2022? Hvad betyder krigen i Ukraine - og energikrisen, der fulgte? Vil de tendenser, som vi har set i løbet af 2022 fortsætte - og hvordan? Og hvad bliver temaet for de overenskomstforhandlinger, der også skal finde sted i 2023?
Vigeur har bedt konsulent Camilla Kring og fremtidsforsker Anne-Marie Dahl komme med hver deres bud.
MERE FOKUS PÅ FLEKSIBILITET:
Camilla Kring:
“I Danmark har vi 37 forskellige familieformer, og der er en kvart million delebørn i landet. Det betyder, at der er en halv million danske forældre, som har forskellige rytmer i deres liv - alt efter, om det er en lige uge eller en ulige uge.
Jeg håber - og tror - at der i 2023 vil komme mere fokus på at skabe arbejdspladskultur, der er så fleksibel, at den kan understøtte vores forskellige familiekonstellationer, arbejdsformer og døgnrytmer. For i bund og grund er vi meget forskellige.
Jeg tror ikke, at en arbejdsuge bestående af fire dage er løsningen på alt. Vi skal ikke tilvejebringe en ny one-size-fits-all, som vi skabte i industrisamfundet. Vi skal snarere tilstræbe diversitet, fordi vi er forskellige.
Det kommer selvfølgelig an på, hvilken type faggruppe, vi har med at gøre. Men alle faggrupper har jo mulighed for fleksibilitet - enten i mødetidspunkt, længde af vagter eller i valg af det fysiske arbejdssted.”
Anne-Marie Dahl:
“Coronapandemien har boostet en tendens i retning mod det hybride arbejdsliv, og dén tendens fortsætter i 2023. På grund af den verdensomspændende nedlukning har vi taget et tigerspring i den digitale retning - en udvikling af arbejdskulturen, der måske ellers ville vare 10 år.
Nu står vi her lidt forpustede på bagkant, men der er i høj grad brug for fortsat skulle tale om det hybride arbejdsmarked. Både juridisk, arbejdstidsmæssigt og på mange andre felter.”
MERE FOKUS PÅ FRIHED:
Camilla Kring:
“For nylig læste jeg, at interessen for at forlade det traditionelle 8-16-job aldrig har været større, og en anden undersøgelse viser, at 80 procent af alle akademikere ønsker en 4 dages arbejdsuge.
I mere end 100 år har vi arbejdet ud fra industrisamfundets rytme om 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn, og vi lever stadig ud fra mange af industrisamfundets grundregler.
Det ligger fast, at vi gerne vil have mere indflydelse på, hvordan vi arbejder - og hvornår vi holder en pause i arbejdslivet. Den udvikling vil fortsætte i 2023, og vi vil stadig opleve tendenser som Quiet quitting og The Great Resignation.”
Vigeur har tidligere beskrevet de to tendenser - og du kan læse om dem her:
Anne-Marie Dahl:
“Vi har et arbejdsmarked, hvor alt er struktureret og gennemorganiseret, og det har fungeret rigtig godt i mange år. Men nu har vi bare en ny generation på vej ind på arbejdsmarkedet, og det er en generation, der gerne vil skræddersy deres eget individuelle liv, så de eksempelvis den ene uge arbejder 15 timer, den næste 75.
Det er måske en generation, der ikke ønsker at have nattevagter, selvom de arbejder inden for sundhedsvæsenet, og dén individualisering begynder for alvor at træde frem.”
Vigeur har tidligere beskrevet menneskers valg af arbejdsliv.
Læs om Line, der hoppede ud af hamsterhjulet og blev selvstændig - eller om Anders og Louise, der begge sagde op for at rejse jorden rundt med deres børn.
MERE FOKUS PÅ DET BÆREDYGTIGE LIV
Camilla Kring:
“Gennemsnitsalderen stiger. Flere oplever at blive ældre, og det er et faktum, at pensionsalderen er stigende. Derfor tænker mange over at vælge et arbejdsliv, der er bæredygtigt, så de kan holde længe.
Navn: Camilla Kring
Alder: 45 år
Job: Indehaver af konsulentvirksomheden Super Navigators ApS
Uddannelse: Civilingeniør, Ph.d. fra DTU
Lynda Gratton fra London Business School of Economics har med ny forskning slået tendensen fast: Mange unge kigger på, om de kan “stay healthy”, når de udvælger deres kommende arbejdsplads. Det skal ikke være en arbejdsplads, hvor man “brænder ud”, og unge lægger vægt på, at der skal være tid til familie og venner - og til at motionere og spise sundt.”
Anne-Marie Dahl:
“For manges vedkommende blev coronapandemien den begivenhed, der fik os til at stoppe op og overveje, hvad der er vigtigt.
Navn: Anne-Marie Dahl
Alder: 62 år
Job: Fremtidsforsker i egen virksomhed Futuria
Uddannelse: Statskundskab (cand.scient.pol) + sidefag i psykologi
I mange år har vi haft et præstationssamfund, der har kørt for fulde gardiner. Mange har arbejdet hårdt og meget. Da vi så pludselig blev banket hjem af corona, er mange kommet kontakt med andre sider af sig selv - og har fået øjnene op for, at man også kan leve livet - og arbejdslivet - på andre måder.
Ud af den type refleksioner har vi set bevægelser som Quiet Quitting og The Great Resignation - og begge vil fortsætte i 2023.“
OVERENSKOMSTFORHANDLINGER I 2023:
Camilla Kring:
“Kravet om fleksibilitet vil være en nøgleværdi, som smitter af på overenskomstforhandlingerne i foråret - det gjorde de allerede sidste gang.
I industrisamfundet kunne man i langt højere grad sammenligne arbejdsformer og familietraditioner. I 2023 er der mange flere forskellige arbejdstyper, døgnrytmer og familiekonstellationer. Og det kræver mere fleksibilitet at få den enkeltes liv til at gå op.
Vi har mere en nogensinde brug for en individuel tilpasning i forhold til, hvordan ens livssituation er.”
Anne-Marie Dahl:
“Vi ser en langsom bevægelse fra fastansatte til en anden form for tilknytning, og dér halter organisations-Danmark bagefter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.