Erhverv

Særligt én ting har overrasket direktøren, siden han i 2014 indførte tidsregistrering i nordjysk virksomhed

Den nye lov om tidsregistrering får ikke den store betydning hos nordjysk bureau. De sidste 10 år har tidsregistrering nemlig allerede været en del af dagligdagen i Publicity. Her er, hvad direktøren har lært.

Esben Lind er direktør i Publicity. Foto: Henrik Bo Rønsholdt
Esben Lind er direktør i Publicity. Foto: Henrik Bo Rønsholdt

I Publicity er tidsregistrering ikke et nyt fænomen. Virksomhedens omkring 30 medarbejdere har længe været vant til at dokumentere deres arbejdstid.

Det var nemlig allerede tilbage i 2014, at direktør Esben Lind indførte tidsregistrering i PR- og kommunikationsbureauet. Senest har de brugt det amerikanske program Harvest til at holde styr, på hvor længe medarbejderne bruger på deres opgaver.

”Tidsregistrering er en nødvendig forudsætning i en virksomhed som vores, hvor produktet er vores tid og kompetencer. Det er den helt åbenlyse værdi, som tidsregistrering skaber for os. Men der er også nogle afledte effekter – særligt i relation til evaluering af faste kundeaftaler, men også selvledelse og evaluering af ens egen indsats,” fortæller direktør Esben Lind.

Med den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1. juli 2024, pålægges alle danske arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkel medarbejder.

Den nye lov kort fortalt

Tirsdag den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ny lov om tidsregistrering, som træder i kraft den 1. juli 2024.

Det betyder, at alle danske arbejdsgivere pålægges at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkel medarbejder.

Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og således er egnet til at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidslovgivningen. Tidsregistreringen kan derfor både foregå via elektroniske systemer eller ved fysiske timesedler, så længe systemet lever op til kravene i loven.

Det er et krav efter loven, at registreringen er tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Herudover skal arbejdsgiveren opbevare oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlig arbejdstid (48-timers reglen).

Lovændringen er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019.

Kilde: Dansk Erhverv

Det gør dog ikke nogen forskel for medarbejderne i Publicity. Her gør de – ifølge direktøren – allerede langt mere, end hvad den nye lovgivning pålægger dem.

Men der er ingen tvivl om, at det vil betyde store forandringer i mange andre virksomheder. Jeg mener dog, at det er ret nemt at implementere i de fleste virksomheder – enten via browseren eller via en app på telefonen. Man vænner sig hurtigt til det, og som sagt er det en stor fordel for den enkelte at kunne se, hvad man bruger sin tid på. Det er der virkelig meget læring i,” tilføjer Esben Lind.

Præcis hvilken læring, de har fået gennem de seneste 10 år med tidsregistrering, og hvordan det egentlig fungerer i praksis, kan du blive klogere på herunder, hvor Esben Lind besvarer fire spørgsmål om tidsregistrering i Publicity.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden