Tirsdag vedtog Folketinget en ny lov, som dikterer, at alle arbejdsgivere skal holde styr på, hvor meget deres ansatte arbejder fra og med den 1. juli 2024.

Loven blev allerede varslet i 2019, og særligt de seneste måneder har flere argumenter imod tidsregistreringen floreret i diverse debatindlæg og artikler.

Den bliver blandt andet kaldt ”bureaukratisk”, ”et tilbageslag” og ”hæmmende”.

Men bliver tidsregistrering faktisk så besværlig, som mange frygter?

Vi har bedt Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, komme med sin vurdering af tre argumenter imod loven om tidsregistrering.

Baseret på erfaringer fra tidligere forskning ser han både fordele og ulemper ved loven – men én ting er sikkert. Den kommer til at sætte krav til ledelsesopgaven.

Påstand 1: Tidsregistrering vil påvirke tilliden mellem medarbejder og leder negativ

”Det kan helt sikkert blive opfattet som mistillid til medarbejderen.