Dyr

Stort dyrskue aflyst efter fund af virus

Frygt for yderligere smitte er grunden til aflysningen

Ditte Hammershøj er 32 år og blev sidste år formand for Kimbrerskuet. Hun er både den yngste og den første kvinde på den post.
Ditte Hammershøj er 32 år og blev sidste år formand for Kimbrerskuet. Hun er både den yngste og den første kvinde på den post. Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 15:23

Kimbrerskuet 2024 er blevet aflyst.

Så kort og kontant har arrangørerne bag meldt ud.

Aflysningen kommer på baggrund af fund af bluetongue virus i Danmark.

Det oplyses i en pressemeddelelse. 

Siden 9. august har Fødevarestyrelsen holdt øje med udviklingen, da der den dag blev opdaget det første tilfælde af bluetongue virus på en fåre- og kvægbesætning i Danmark.

Arrangørerne bag Kimbrerskuet begrunder aflysningen med risiko for smitte med virussen og at antallet af dyr, der udstilles på Kimbrerskuet, ville være væsentligt reduceret på grund af smittede besætninger.

Aflysningen kommer derfor, fordi de ikke ønsker at løbe en risiko med yderligere smittede dyr.

- Risikoen for at vi – i den aktuelle situation – ville stå med et Kimbrerskue med et lavt antal tilmeldte dyr, et lavt besøgstal, og en situation, hvor der ville kunne føres smitte med bluetongue virus tilbage til Kimbrerskuet, er for stor til at vi tør gennemføre dyrskuet, skriver formand Ditte Hammershøj og direktør Brian Otte i pressemeddelelsen. 

- Det er utrolig trist, at vi har måtte tage denne beslutning, men med udsigt til et forventet stigende smittetal i løbet af september måned, hvor flere eksperter spår, at bluetongue virus vil sprede sig til det meste af landet, mener vi at en aflysning er den eneste forsvarlige beslutning, som vi kan tage.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden