Erhverv

Tilbage til forskerverdenen: Mads Bang vil sætte sin viden i spil på en ny måde

47-årige Mads Bang er ny innovationsdirektør hos Aalborg Universitet og trives med den energi, som nye muligheder giver: “Det er lidt som i skolen, når man fik et helt nyt hæfte med en masse blanke sider, der bare venter på at blive fyldt,” siger han.

Navn: Mads Bang

Alder: 47 år

Bopæl: Støvring

Familie: Gift - og har to børn på 22 og 17 år

Uddannelse: Uddannet civilingeniør og ph.d. (fuels cells) fra Aalborg Universitet. Senere MBA samme sted.

Jobskifte pr. 1. august: Fra CTO hos Blue World Technologies, som han selv har været med til at stifte (BWT udvikler og producerer komponenter og systemer til metanolbrændselsceller og er et grønt alternativ til fossile brændstoffer.)

Til ny innovationsdirektør hos Aalborg Universitet. Han afløser Dorte Stigaard.

Det går stærkt med jobskiftene i Nordjylland i øjeblikket. Vigeur hjælper dig med at holde overblikket - og fortæller om mennesker, der får nyt arbejde. Hvorfor skifter de job? Hvad glæder de sig til? Hvilke ambitioner har de?

Hvorfor søgte du stillingen som innovationsdirektør hos AAU?

Jeg har jo selv været iværksætter i rigtig mange år og ved, at der på Aalborg Universitet findes så mange spændende ting, der bare venter på at komme ud i verden. Det vil jeg gerne bidrage til.

Hvordan vil du bidrage - helt præcist?

Jeg har været iværksætter hele mit arbejdsliv. Først med SerEnergy, senere med Blue World Technologies. De mange år som iværksætter gør mig i stand til at bringe min viden og erfaring i spil på en ny måde, i en ny kontekst.

Iværksætteri er ikke altid solskin og medvind. Nogle gange kommer der nogle svære situationer - og i virkeligheden er det jo tit evnen til at overvinde dem, der kan være afgørende. Jeg er helt sikker på, at jeg kan bidrage. Også på dét punkt.

Foto: Torben Hansen

Hvad er der ved iværksætteri, som du bliver grebet af? 

Det er mulighederne - og de mange ideer! AAU Innovation består af to områder. Det ene område er studerende, der har en idé til et produkt eller en service til gavn ude i verden. Det andet er de medarbejdere, der via deres forskning finder frem til en teknologi, som virksomheder ude i samfundet vil være interesseret i at overtage eller drive videre.

Det var faktisk den måde, mit eget arbejdsliv begyndte på.

Foto: Torben Hansen

Jeg forskede i brændselsceller og erhvervede så stor viden, at jeg - sammen med Anders Korsgaard (se portræt længere nede) - startede SerEnergy som et iværksætterprojekt. Senere stiftede vi Blue World Technologies.

Af den grund ved jeg, hvad det vil sige at være iværksætter, og jeg har nogle indsigter og erfaringer, som andre forhåbentligt kan få glæde af.

Hvordan er det at skulle begynde på et helt nyt kapitel nu?

Når man står mellem to jobs, er det nok forbundet med lidt blandede følelser. Men jeg glæder mig virkelig til at kunne begynde på en frisk.

Foto: Torben Hansen

Det er lidt som i skolen, når man fik et helt nyt hæfte med en masse blanke sider, der bare ventede på at blive fyldt ud.

Jeg lever af den energi, som mulighederne giver.

Hvad glæder du dig mest til ved det nye job?

Jeg glæder mig til at møde en række nye mennesker og til at høre om en masse nye, spændende projekter. Jeg glæder mig til at mærke den begejstring og glæde, man har, når man sidder med nye ting mellem hænderne - og når perspektiverne er mange.

Det giver mig energi, når jeg kan mærke, at folk brænder for noget.

Er der et sted, du vil bringe AAU Innovationen hen? 

Det ville nok være noget nonchalant, hvis jeg - allerede inden jeg begyndte i jobbet - havde en færdig holdning til ambitionerne for AAU Innovation. Nu skal jeg jo lige tale med folk og danne mig et overblik.

Der foregår utrolig mange spændende ting på AAU Innovation, og der sker mange rigtige ting.

Foto: Torben Hansen

Måske mangler vi egentlig bare at kommunikere vores succeser lidt tydeligere ud, og her spiller den nordjyske beskedenhed måske ind.

Internt skal vi have fortalt forskere, at ikke alt behøver at være perfekt fra begyndelsen. Man kan sagtens have fat i noget værdifuldt - uden nødvendigvis at vide, hvordan omverdenen vil tage imod det.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden