Erhverv

Topmægler undersøgt efter afsløringer. Ved en fejl afslørede Nordicals en anden sag

Den interne undersøgelse af Steen Roybergs ejendomshandler er afsluttet. Nordicals nægter at stille op til interview om sagerne – men ved en fejl oplyste de konklusionen af en anden undersøgelse

Steen Royberg (tv.) og Mattias Manstrup (th.) har været partnere i Nordjyllands største erhvervsmæglerforretning, Nordicals, siden 2014. Nu slutter samarbejdet.
Steen Royberg (tv.) og Mattias Manstrup (th.) har været partnere i Nordjyllands største erhvervsmæglerforretning, Nordicals, siden 2014. Nu slutter samarbejdet. Arkivfoto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 11:02

Steen Royberg er utvivlsomt en af Aalborgs bedst kendte erhvervsmæglere.

Han er en tidligere byrådspolitiker, der har fået fremtrædende bestyrelsesposter, og som har trykket hænder med de kongelige og byens allermest magtfulde.

Men efter at Nordjyske begyndte at kradse i overfladen og undersøge flere af de ejendomshandler, som Steen Royberg har været involveret i, fremrykkede han pludselig sine pensionsplaner.

Det skete samtidig med, at Nordicals – hvor han var partner – igangsatte en intern undersøgelse af hans handler.

Nu, fem måneder senere, ligger undersøgelsen klar.

Nordicals ønsker ikke at stille op til interview om, hvad de fandt frem til.

Mystiske ejendomshandler

Denne artikel er en del af serien "Mystiske ejendomshandler", hvor Nordjyske ser nærmere på, hvordan konkrete handler er blevet til, og om detaljerne tåler dagens lys.

Kender du til en sag, vi bør undersøge?

Tip en af journalisterne bag artiklen på vqo@dnmh.dk. Tippet kan også sendes anonymt og krypteret via protonmail.com/dk til nordjyskesecure@protonmail.com.

Men den offentligt kendte undersøgelse er ikke den eneste, som Nordicals satte i gang.

Ved en fejl bekræftede Nordicals, at de havde igangsat endnu en undersøgelse, der også omfatter Steen Royberg.

Denne undersøgelse skulle et eksternt advokatfirma behandle.

Og undersøgelsen har fået konsekvenser, viser det sig.

Prins Joachim og Prinsesse Marie besøgte i 2015 Aalborg Zoo i anledning af Aalborg Zoos 80-års jubilæum. Steen Royberg har været formand for Aalborg Zoo siden 2014. Arkivfoto: Grete Dahl

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden