Et væld af tabte ting ved karneval
Politiet har blandt andet fået 140 mobiltelefoner ind
Opdateret 01. juni 2016 kl. 07:44
AALBORG: Fest i Aalborgs gader og parker med høj musik, endnu højere humør og måske en enkelt tår over tørsten er lig med masser af tabte ting.
Dagen derpå er der blevet fyldt godt op hos Nordjyllands Politis Servicecenter i Aalborg.
Det drejer sig blandt andet om cirka 140 mobiltelefoner. Dertil kommer en masse kort som dankort og kørekort. Ja, endda også tre pas.
Så er der en masse tegnebøger, tasker, rygsække og nøgler.
- Vi opfordrer borgere, der har mistet den slags effekter i forbindelse med karnevallet, til at rette henvendelse til Nordjyllands Politis Servicecenter, Jyllandsgade 27 i Aalborg - gerne personligt - i åbningstiden fra klokken 7 til 23, siger vagtchef Bent Højgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.