Organiseret kriminalitet

Fængslet for afpresning af handicappet mand

To mænd varetægtsfængslet for at opkræve dummebøde

To personer er blevet varetægtsfængslet. De er sigtet for afpresning. Arkivfoto
To personer er blevet varetægtsfængslet. De er sigtet for afpresning. Arkivfoto Foto: Torben Hansen

FREDERIKSHAVN: To mænd blev lørdag eftermiddag varetægtsfængslet i 14 dage ved Retten i Aalborg. De er sigtet for afpresning mod en handicappet 37-årig mand fra Frederikshavn.

Det oplyser politiets anklager Lene Lentz.

De to mænd blev anholdt fredag eftermiddag, fordi de ifølge politiets opfattelse opsøgte og truede den handicappede mand, som sidder i kørestol, og krævede 60.000 kr.

I første omgang blev fire personer anholdt, men to af dem blev efterfølgende løsladt.

De to varetægtsfængslede, som har udenlandsk bagrund, nægtede under grundlovsforhøret, at de stod bag truslerne mod den 37-årige.

Mere ønsker Lene Lentz ikke at fortælle om grundlovsforhøret, der blev holdt for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden