Nordjylland

Færre kanonslag i omløb

Nordjyllands Politi beslaglagde mindre ulovligt fyrværkeri i 2014 end tidligere

Scanpix Denmark

NORDJYLLAND: For første gang i ti år medførte brugen af ulovligt fyrværkeri dødsfald nytårsaften, da tre mænd fra Himmerland blev dræbt.

På trods af de tragiske fyrværkeriulykker, er der ifølge en opgørelse fra Nordjyllands Politi ikke blevet beslaglagt mere ulovligt fyrværkeri i år end tidligere.

- Ud fra tallene, ser det ikke ud til, at der er blevet mere ulovligt fyrværkeri i omløb, konstaterer politiinspektør Marianne Vestergaard-Lau fra Nordjyllands Politi.

Samme antal retssager

Beslaglæggelserne opgøres ikke ud fra nogen enslydende standard, men Nordjyllands Politi kan konstatere, at de har beslaglagt 1889 artikler, 200 kilo og derudover ulovligt fyrværkeri til en værdi af 65.000 kroner - nogenlunde samme mængder som i 2013.

De usammenlignede tal har medført 55 retssager for overtrædelser af fyrværkeriloven, hvilke er samme antal som blev rejst i 2013. I 2012 blev der rejst 63 sager.

Om det ulovlige fyrværkeri er blevet farligere end tidligere, kan Nordjyllands Politi ikke svare på.

Gå til relaterede emner

Forsiden