Dronninglund

Færre misbrugere i behandling

Politikere vil gerne kende årsagen til faldet

Langt færre behandles for misbrug, men kommunens hovedby Brønderslev topper stadig. Arkivfoto
Langt færre behandles for misbrug, men kommunens hovedby Brønderslev topper stadig. Arkivfoto

Opdateret kl. 14:49

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Der har i 2016 været langt færre i misbrugsbehandling i Brønderslev Rusmiddelcenter. Samlet set har der i fjor været 50 færre borgere i behandling end i 2015. Det svarer til et fald på 34 procent.

Statistikken viser, at 68 procent, der er i behandling for enten stof- eller alkoholmisbrug er mænd. Der er sket et fald i den andel af mænd, der er i behandling fra 79 procent i 2015.

Statistikken tegner et billede af, at det i særdeleshed er unge mænd under 30 år, der er i behandling for stofmisbrug. Og de fleste borgere i behandling kommer fra kommunens hovedby Brønderslev. Ud af de 96 borgere, der har været i behandling i 2016, kommer 54 fra Brønderslev, hvilket svarer til 56 procent af det samlede antal i behandling. Der er dog sket et fald fra 74 procent i 2015. Samtidig er der sket en lille stigning i antallet af borgere fra Dronninglund og Hjallerup i behandling i Rusmiddelcentret fra 14 procent i 2015 til 28 procent i 2016.

Behandlingen foregår delt i Brønderslev Rusmiddelcenter og på rådhuset i Dronninglund.

Social- og sundhedsudvalget har behandlet statistikken, og vil gerne have undersøgt, hvorfor der er sket et så stort fald.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden