Fandt doping og hash efter ransagning
Tip til politiet førte til fængselsstraf for 23-årig mand fra Tylstrup.
En 23-årig mand fra Tylstrup lå inde med knapt et kilo hash, en joint og 409 ampuller af forskellige former for doping samt CS-gasspray, peberspray og et knojern, da politiet efter et tip ransagede hans hjem tirsdag 2. august. I retten i Aalborg torsdag tilstod manden at effekterne var hans, men narkoen var kun til eget forbrug. Den 23-årige er to gange tidligere dømt for besiddelse af narko, og derfor blev dommen denne gang 50 dages ubetinget fængsel, oplyser anklager Susanne Hansen. Selv om manden tilstod, udbad han sig betænkningstid i forhold til en anke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.