Fandt rester af firben i en bakke salat
En asparges viste sig at være rester af et krybdyr

Firben - nu også i salat. Arkivfoto: Peter Broen
USA:Det vil nok være en god ide at tjekke maden en ekstra gang, hvis du køber en bakke salat - ready to eat - hos Guy & Gallard på West 40 Street i New York, USA.
Her har 31-årige Robin Sandusky købt salat i forretningens deli mange gange, og der har aldrig før været problemer.
Men tirsdag blev hun mildest talt overrasket:
- Efter jeg havde spist lidt af salaten, kiggede jeg på gaflens indhold og tænkte ”Åh, det må være en asparges”. Men så bemærkede jeg, at det havde øjne og en arm, fortæller Robin Sandusky til New York Post.
Den formodede asparges viste sig at være krybdyr-rester, nemlig hovedet af et firben.
Godt nok et grønt krybdyr, men ikke lige den type grønt, Robin Sandusky havde forventet.
Hun returnerede firben-salaten til delien og fik sine penge tilbage.
- Jeg har aldrig før hørt om noget lignende, siger en bestyrtet deli-bestyrer til New York Post.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.