Fandt tyvekoster i kommunal garage
En ny hængelås på en kommunal garage gav mistanke om, at noget var unormalt
Opdateret kl. 19:22
NYKØBING: Da ansatte hos Morsø Kommune opdagede, at der var kommet en ny hængelås på en garage i et kommunal ejet garageanlæg på Ole Rømers Vej, og da ingen havde en nøgle, blev mistanken vakt og låsen klippet op.
Det viste sig, at der inde i garagen lå en hel del værktøj plus andet, som klart viste, at det var tyvekoster.
Effekterne er nu blevet bragt til Politigården i Thisted, hvor man nu håber på, at finde de rette ejermænd.
Blandt andet er der en del meget specielt værktøj til brug i byggebranchen, men såmænd også en taske med fyrværkeri og en del knive.
De betjente, som undersøgte garagen fandt i øvrigt nogle effekter, som politiet håber, vil kunne give spor frem til den eller de personer, som har brugt garagen som opbevaringssted.
Skulle nogen kende til tingene, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.