Farvel til S - goddag til Ø
Jan Andersen forlader S og melder sig ind hos Enhedslisten - Søren Kjellberg trækker sig
Opdateret 25. juni 2013 kl. 11:33
FREDERIKSHAVN: - Med en placering som nr. 20 er der kun en teoretisk chance for at opnå valg. Der er åbenbart ikke, heller ikke hos Socialdemokraterne, opbakning til en arbejdsløs, venstresocialdemokrat som mig.
Det siger Jan Andersen, der umiddelbart efter optællingen af stemmer ved Socialdemokraternes urafstemning om kandidaternes rækkefølge ved valget 19. november meldte sig ud af partiet og ind i Enhedslisten - partiet, der i Jan Andersens optik, er en om ”at repræsenteret Underdanmark og de arbejdsløse”.
- Det er helt udramatisk. Jeg smækker ikke med døren, men vil nu hjælpe Enhedslisten med at få et godt valg, siger Jan Andersen, tidligere SF’er, der i 2009 stillede op for sin egen liste, Frederikshavnerlisten.
Mølholt melder fra
Søren Mølholt Kjellbergs navn figurerer heller ikke på Socialdemokraternes liste.
- Jeg arbejder i Brabrand ved Århus og har gjort op med mig selv, at jeg ikke har energien til det, siger Søren Kjellberg - der nu vil koncentrere sig om at føre valgkamo for sin bedre halvdel, hustruen Tina Juul Kjellberg, der er nr. 4 på Socialdemokraternes nordjyske liste til regionsrådsvalget.
Og listen er ....
Socialdemokraternes kandidatliste ser herefter således ud:
1. Birgit Hansen, 2. Anders Brandt Sørensen, 3. Bjarne Kvist, 4. Bahram Dehghan, 5. Jørgen Tousgaard, 6. Kim Birk Larsen, 7. Hanne Welander, 8. John Karlsson, 9. Ole Rørbæk Jensen, 10. Kenneth Bergen, 11. Irene Hjortshøj, 12. Renate Weilov, 13. Brian Kjær, 14. Steen Jensen, 15. Jens Hedegaard, 16. June Menne, 17. Erik Kyed Trolle, 18. Per Bech Christensen, 19. Karl Henrik Hansen, 20. Karl Falden, 21. Bent H. Pedersen og 22. Lars-Christian Thorvil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.