Fem sunde grunde til at spise et æble om dagen

Æbler forebygger flere sygdomme end de fleste andre fødevarer

Arkivfoto

Arkivfoto

SUNDHED: Et eller flere daglige æbler forebygger flere former for kræft. Og du opnår ekstra vægttab, hvis du under din slankekur spiser et par daglige æbler. Det skriver klogkost.dk.

Æbler indeholder C-,E-, K-, B1-, B2-, B6-vitaminer, som hjælper immunforsvaret, og desuden mineraler som kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet, nervesystemet og musklerne. De indeholder dertil et plantestof, der kan bekæmpe kræftceller samt pektin, som sænker kolesteroltallet, og som øger mængden af de gode tarmbakterier, der sørger for en god fordøjelse.

Plukker du selv æblerne har du garanti for at de er modnet på grenen. Købte æbler er ofte modnet efter plukning og har ikke altid den samme næringsværdi - selv om de stadig er rigtig sunde. Sørg for at vaske æblerne, men lad være med at skrælle dem. Store dele af næringsværdien findes i skrællen.

Her er 5 gode grunde til at spise et dagligt æble:1. Kolesterol og hjertet

Æbler kan nedsætte blodets kolesterol og dermed risikoen for hjertekar-sygdomme. Pektinen i æbler sænker indholdet af det ’dårlige’ kolesterol i blodet. Mennesker, som spiser to æbler om dagen ser ud til at kunne sænke deres kolesteroltal med hele 16 pct. Danske forskere ved LIFE har påvist, at æbler påvirker kolesterolet i blodet hos rotter, hvilket kan være væsentligt nyt i kampen mod hjerte-karsygdomme. Pektin er en opløselige fiber, der findes særligt meget af i frugt, og forskerne havde en formodning om, at denne del kunne have en sænkende effekt på kolesterolmængden i blodet. Det viste sig at være rigtigt.

11 madtips til at sænke dit kolesteroltal

2. Diabetes

Pektinet i æblerne tilføjer kroppen galacturonsyre, som sænker kroppens behov for insulin og måske hjælper til en bedre kontrol af diabetes. Æblet har en lav blodsukkerbelastning og kan hjælpe med vægtkontrol, og det hjælper diabetikere med den langsigtede kontrol med blodsukkeret.

3. Dine knogler

Et fransk forskerhold har fundet ud af at en flavanoid, kaldet phloridzin, som kun findes i æbler, måske beskytter kvinder efter overgangsalderen mod knogleskørhed, ligesom stoffet måske også generelt styrker knoglerne. Andre frugter indeholder dog også antioxidanter, som styrker knoglerne.

Derfor får kvinder mere dårligt kolesterol med alderen

4. Kræft

På Cornell Universitetet har man i et studie bevist, at rotter, som spiste et æble om dagen, havde en 17 pct. mindre risiko for brystkræft. Rotter, der fik tre æbler om dagen havde en reduceret risiko på 39 pct. lavere risiko for brystkræft og dem der fik hele seks æbler om dagen havde en 44 pct. lavere risiko. Andre forsøg har også vist at æbler reducerer risikoen for lungekræft, tarmkræft og leverkræft. Blandt andet indholdet af flavonoiderne quercetin og naringin får æren.

10 årsager til at mavefedtet sidder fast

5. Vægttab

Et brasiliansk studie fandt frem til, at kvinder, som spiser tre æbler eller pærer om dagen, taber sig mere under deres slankekur, end kvinder som ikke spiser frugt mens de er på kur. Og så giver det lave kalorieindhold i æbler i sig selv mulighed for vægttab. Hvis du eksempelvist et helt år spiser et dagligt æble i stedet for en daglig ostemad taber du dig ca. 7 kg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.