Femstjernet superskole til 190 millioner
Nordstjerneskolen tages i brug 7. januar - officiel indvielse i marts af undervisningsminister Christine Antorini
Opdateret kl. 21:55
FREDERIKSHAVN: Nordstjerneskolen, Frederikshavns nye folkeskole, er tæt på at være klar til det store rykind.
7. januar går de 1.000 elever og 160 ansatte om bord i dette vidunder af en skole.
Den officielle indvielse sker til marts, når Christine Antorini har et hul i sin kalender.
De 1.000 elever er i dag fordelt på de tre gamle skoler, og fusionsprocessen ser ud til at lykkes.
- Vi har dannet 30 nye klasser, og vi har efterfølgende ikke måttet flytte én eneste elev. Alle er gået til opgaven med stor energi og lyst. Alle har skullet vænne sig til nye roller, nye lærere og så videre, men jeg er overbevist om, at det bliver en stor dag, når vi tager skolen i brug den 7. januar, siger skoleleder Lene Burchardt Jensen.
Skolelederen på Danmarks nyeste og flotteste folkeskole kommer fra et lederjob på Brovst Skole.
På Nordstjerneskolen udgør hun lederteamet sammen med Peter Munk fra Munkebakkeskolen, Jens-Ole Kjeller Petersen, Hånbækskolen, Tanja Stoklund Munch og SFO-leder Ulla Rosenkrantz Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.