Festival for småpenge
Ulstrup Rock 26. august er et nyt initiativ, der udspringer fra Enggården i Hundborg
HUNDBORG: - Jeg syntes, det kunne være fedt, hvis man skabte rammerne for, at de små artister, der kan en masse, får mulighed for at vise, hvad de kan, siger Philip Poulsen, der selv er sanger.
Han fik ideen til Ulstrup Rock sammen med Leo Jørgensen, der er daglig leder på Enggården
Enggården er et socialt arbejds- og bofællesskab for psykisk sårbare mennesker, og derfor er festivalen et godt projekt for Enggårdens medlemmer.
Der er mange typer opgaver, der skal løses i fællesskab. Der skal være vagter, sælges armbånd, der skal ryddes op på gårdspladsen og pyntes. Frem for alt kræver det planlægning.
Et andet vigtigt formål med festivalen er at skabe mulighed for, at alle med en lav indkomst kan komme ud og høre musik i festligt lag. Billetten koster nemlig kun 50 kroner. Og en øl skal koste en tier.
Det er ikke alle, der har råd til en festivalbillet til 700-800 kr. og øl til 50-70 kr., siger Philip Poulsen.
Festivalen er et non-profit arrangement, og derfor håber Leo Jørgensen også på sponsorater.
Planlægningsgruppen består af Jonah Damgaard-Hansen, Lars Landbo, Jan Nordborg, Philip Poulsen, Leo Jørgensen og Kim Kristensen.
Philip Poulsen er tovholder på musikken, og han glæder sig over, at fire bands allerede har tilmeldt sig, selv om det kun er få dage siden, at Ulstrup Rock blev offentliggjort på Facebook.
Han håber på et program med i alt syv-otte grupper. Inklusive en musikalsk overraskelse som afslutning.
Festivalen strækker sig over ti timer lørdag 26. august.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.