FFI bankede bundholdet
Frederikshavn FI fik lagt lidt afstand til de direkte nedrykningspladser
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:43
KORSØR: Frederikshavn FI hentede søndag to stensikre point landets næstbedste håndboldrække for herrer, da bundholdet fra Korsør Slagelse blev besejret med 33-23 på sjællændernes hjemmebane.
Dermed fik vendelboerne lagt lidt afstand til de direkte nedrykningspladser.
- Det var en dejlig sejr. Det var en rigtig afgørende kamp, og derfor gjaldt det også om at få styr på nerverne fra start. Det lykkedes fint, og især anden halvleg var rigtig god, siger FFI-træner Claus Fonseca.
Der resterer tre kampe i 1. division, hvor Frederikshavn skal forsøge at fastholde den 11. plads, der betyder, at holdet skal ud at spille kvalifikationskampe om at blive i rækken.
- Vi har sat os i en rigtig god situation. Holdene under os skal ud og vinde to kampe, uden at vi får flere point, hvis vi skal hentes. Det ser rigtig godt ud for os, siger Claus Fonseca.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.