FfI Håndbold holder fast i andenplads
Klubbens håndboldherrer tæt på kvalifikationskampe til 1. division
FREDERIKSHAVN: Med en smal sejr på 24-22 på udebane over Lemvig Håndbold holder FfI Håndbolds herrer i 2. division fast i rækkens andenplads to point efter Hjallerup IF.
Kampen mod ligareserverne fra Lemvig Håndbold var meget tæt, og hjemmeholdet førte 13-12 ved pausen.
- Vi spillede ikke vores bedste kamp mod Lemvig Håndbold, og vi havde alt for mange ukvalificerede afslutninger, siger FfI-træner Thomas Rømer.
- Forsvaret fandt niveau i anden halvleg, og det sammen med til tider godt kontraspil nok til, at vi kunne tage sejren.
- Keeper Frederik Torp stod med en redningsprocent på 54 og tog godt fra.
- Vi beholder andenpladsen og kan med en sejr på lørdag i Aalestrup spille os til kvalifikationsspil til 1. division, og det er i øjeblikket målsætningen for holdet, slutter Thomas Rømer.
Målscorere for FfI var Christian Lykke 5, Anders Nielsen 5, Sebastian Andersen 5, Jeppe Green 4, Anders Risdal 4 og Casper Holmen 1.