Frederikshavn

FfI-herrer slog forstærket Silkeborghold

Silkeborg havde flere ligaspillere med til Frederikshavn

FfI’s herrer slog Silkeborg med 35-28. Arkivfoto
FfI’s herrer slog Silkeborg med 35-28. Arkivfoto Kurt Bering

FREDERIKSHAVN: FfI’s herrer i 2. division vandt lørdagens hjemmekamp i Idrætshallen mod Silkeborg med 35-28 efter 17-15 føring ved pausen.

Det blev en tæt kamp, som først blev afgjort de sidste ti minutter.

Silkeborg kom til Frederikshavn med flere ligaspillere, blandt andre målmand Kasper Larsen og fløjspiller Johan Hansen.

Selvom Johan Hansen var en stor udfordring for FfI, og flere gange viste, hvorfor han er landsholdsaktuel, så var FfI stadig det bedste hold på banen.

Angrebsspillet var fyldt med tempo og variation, og spillerne var meget koncentrerede omkring deres afslutninger.

Forsvaret var koncentreret og bevægeligt, men det lykkedes alligevel ofte for Silkeborg spillerne, specielt Johan Hansen at score. Derfor blev første halvleg en tæt affære, hvor FfI dog hele vejen igennem havde en smal føring. Ved pausen førte FfI 17-15.

2. halvleg lignede meget første. Det lykkedes aldrig Silkeborg at udligne, selvom de var tæt på. Som så mange gange før, viste FfI styrke i den sidste del af kampen.

- Det er her tydeligt at se, at vi er i bedre form end de fleste hold. Vi fortsatte i det høje tempo, mens gæsterne ikke længere kunne følge med. En rigtig god og koncentreret hold præstation. Hvilket vi virkelig for brug for næste weekend når vi møder det andet tophold HC Midtjylland på udebane, siger træner Claus Fonseca.

FfI’s målscorere var:

Sebastian Andersen 9

Anders Nielsen 6

Anders Risdal 5

Christian Lykke 5

Oliver Prince 4

Casper Holmen 3

Nikolai Klinge 1

Heine Engedahl 1

Michael Rosenkilde 1

Gå til relaterede emner

Forsiden